Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/146

132

ældre, som om han skulde været deres eget Barn. Rigtignok var han temmelig vilter, og Nabokonerne spøgte ofte med hans Pleiemoder over hendes gode Tro til „Martin Fantegut“ og spurgte hende, om hun nogensinde havde hørt, at det var gjørligt „at faa en Buhund af en Varg;“ men Gutten var godmodig og snild og havde godt Nemme, og den brave Pleiemoder haabede trøstig, „at de nok skulde faa se, at der skulde blive Folk af Martin.“ Martin blev konfirmeret med godt Lov for Christendomskundskab, og Pleiemoderen havde det bedste Haab om ham, da han derefter forlod hende for som Tjenestegut paa en anden Gaard at sørge for sig selv. Et halvt Aars Tid gik det ogsaa her godt; men en Aftenstund – han havde for en Forseelse faaet en vist ikke overdreven Irettesættelse af sin Husbonde – gik han afsted, vandrede hele Natten, og kom om Morgenen ind til en gammel Kone, som gav den Sultne Mad, og paa Spørgsmaal om, hvor han skulde hen, svarede han: Hvor Taaen viser fram.“ Den her udtalte Maxime fulgte han siden uafbrudt. Først traf han paa Landeveiene en ældre Broder, en routineret Fant, som dog ikke længe vilde have ham i sit Følge, „da han Intet havde lært endnu.“ Saa kom han „i Lære“ hos en gammel Skorstensfeier og „tullede“ siden som en „Smaavandring“ omkring paa egen Haand med en Skraber og Feiekost. Den i det Throndhjemske vel bekjendte „StolpestuSmed,“ som jeg maaske senere kommer til at omtale, indviede ham i den noget mere anseede Kunst at pudse Kakkelovne, og nu var hans Tilstand betydelig forbedret. Men endnu var han kun en Smaavandring. Derfor indgik han et Kontraktsforhold med „Svenske Poion,“ en gammel Tater, som skulde lære ham Hestedoktoriets Mysterier, imod at han skulde følge den Gamle paa Markeder, staa ham bi i Slagsmaal o. s. v. Her „lærte han Meget,“ navnlig ogsaa rommaní, og ved sin Patrons Hjælp kom han efter udstaaet Lære i Besiddelse af et Pas som Hestedoktor og var dermed rykket op i „Storvandringernes“ Kaste. I en Kro traf han en svensk Tater med to Døttre; han hørte, hvorledes disse i det hemmelige Fantesprog aftalte, at den ene af Pigerne un-