Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/149

Denne siden er ikke korrekturlest
135

Martin atter blev Fant. – Hvad her er yttret om Vanskeligheden af for bestandig at vinde Fantebørn for et bedre Liv udenfor deres Forældres og Stammefællers Kreds, gjælder forresten ikke blot Taterbørn, men ogsaa Børn af andre Fanter, som føre et ligedant kasteagtigt, omflakkende Liv, og som et følgende Kapitel skal handle om.

Undertiden ere disse saaledes opdragne Børn af Øvrigheden eller Fattigkommissionerne med Magt tagne fra Forældrene, og jeg er ikke uden Frygt før, at Fantefolk undertiden kunne have øvet en frygtelig Gjengjældelse. En Præst i det Throndhjemske fortalte mig, at han nylig var bleven kaldet hen til en nærboende Husmandsfamilie, som var bleven belemret med et talrigt Fantefølge, der i flere Dage havde holdt til i det fattige Hus og forsynet sig af dets Madforraad, men endnu ikke gjorde Mine til at drage videre; Præsten blev i dette Følge opmærksom paa en ganske liden Gut, som paa de blonde Haar og blaa Øine strax skjønnedes ikke at høre til den sortladne Familie, og paa Spørgsmaal om Barnet forklarede en styg Kjærring, der med sædvanlig Kjækhed førte Ordet for de Øvrige, at hun for at tjene en fattig Husfamilie langt Nord paa havde taget Barnet til sig, for at det af hendes Sønner skulde lære en nyttig Profession. – Saaledes træffer man oftere fremmede Smaabørn i Fantefølgerne. Hvad om det er røvede Børn? Fra andre Lande har man forfærdelige Historier om Taternes Børnerov, og vore Fanters Sæder ere sandelig saadanne, at man ogsaa i denne Henseende kan tiltro dem det Værste. Naar i det anførte Tilfælde Kjærringen fordristede sig til at komme til en Præst med den lidet trolige Historie, saa lader det sig vel tænke, at hun har gjort Regning paa at vinde i Almuens Øine ved saaledes at kunne omgive sig med en Pleiemoders Værdighed, og at dette har været Grunden til, at hun havde taget det fremmede Barn med sig. Jeg skulde dog neppe have bekvemmet mig til at yttre Mistanken om dette Slags Udaad, dersom den ikke allerede var en meget almindelig Tro. Ikke saa sjelden hænder det i vore Bygder – og Aviserne have i det sidste Par Aar meddelt et