Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/152

Denne siden er ikke korrekturlest
138

sagt, vis paa al den Hjælp, som Følget kan ude ham imod Bygdevægteres og Lensmænds Efterstræbelser. Imod Ideen om et saadant Broderskab strider det heller ikke, at man saa hyppig hører om forfærdelige Slagsmaal netop imellem Taterne. En Tater ruster let af sig de Tegn paa Uvillie og Foragt, som han maa døie af en buro, med hvem han ellers ikke har noget at skaffe, hvis Agtelse eller Ringeagt er ham mere ligegyldig; men den ubetydeligste Fornærmelse af en „Broder,“ til hvem han gjør større Fordringer (og hvor let kan ikke f. Ex. Delingen af en Flaske Brændevin give Anledning til Fornærmelser?), er en Æressag, som kræver Fyldestgjørelse.

Derfor gaar en horta-rommanisæl altid bevæbnet omkring i vort ellers saa fredelige Land. En Tater fortalte mig om et Slagsmaal han havde havt med en anden; de Ar, han viste mig som Minder efter samme, vidnede ogsaa om, at det havde været en Kamp paa Liv og Død; han stak og skar med sin tjuri, men mærkede, at han Intet kunde udrette, saasom hans Modstander, en erfaren Slagsbroder, var beskyttet ved et Slags Pantser, han havde flettet af Staaltraad og skjult under sin Trøie. Hvad gjorde han saa? Han greb sin tjukni, sin Fægtestav, og under dennes vægtige Slag maatte Modstanderen snart bedøvet tumle til Jorden. Denne Fægtestav fortjener en nærmere Beskrivelse. I norsk Tale hedder den helst Svøbe og kan ogsaa bruges som saadan; men at den egentlig har en anden Bestemmelse, mærkes allerede derpaa, at den ofte er beklædt med et Overtræk af Lærred eller Skind, der for uindviede Blikke skjuler dens mere krigerske Indretning. Den har en Spadserestoks Længde og bør helst bestaa af Bambus. Et paa Midten anbragt Messinghaandtag viser, at den er bestemt til at haandteres anderledes end en almindelig Svøbe, og en med Bly fyldt Messingholk paa hver Ende lægger knusende Magt i dens Slag. Jeg har seet en Tater svinge dette Vaaben; han gjorde det kun for Spøg, efter min Opfordring: men der lagde sig snart et uhyggeligt Udtryk af ubændig Vildhed over hans Væsen under den krigerske Øvelse. Stokken svingedes som et Hjul; han parerede og gjorde Udfald mod