saa vise de Lyst og Evne til Frihed. De dyrke Friheden med Selvfornegtelsens Offere, for siden, hvad der ellers vilde være dem moralsk og borgerligt umuligt, at kunne indrette sit hjemlige Liv efter Hjertets Attraa og nyde den Agtelse og Selvtilfredshed, Hygge og Fred, hvormed Friheden lønner sine Dyrkere. Men Taterne? naar saa man dem svede under et selvvalgt nyttigt Arbeide? eller naar ialfald viste de nogen Stadighed derved? En Fant har, med øieblikkelig Erkjendelse af sit Sinds Forvendthed, sagt mig, at han mangen Gang „formelig havde følt sig storagtig,“ naar han, altid søndagsklædt (og de ægte Fanter vide gjerne at holde sig godt klædte), gik omkring imellem Gaardene og saa, hvorledes Bønderfolk sled og slæbte med sine ofte urenlige Gaardsarbeider. Der var vist ogsaa megen Sandhed i den Forklaring af en anden Fant, at naar han og hans Folk mætte og dorske strakte sig bag en Busk i Skoven eller solede sig paa Bakken og da fik Øie paa Markarbeidere i nyttig Virksomhed eller veifarende Mænd med fredelig Færd, saa „kunde de ordentlig føle Afsky,“ en Afsky, mente han, omtrent som den, vel ogsaa omvendt Bonden maa føle, naar han ser Fanternes ørkesløse, uværdige Liv; „det kommer deraf, at Vandringerne ere saa lidet folketamme.“ Uveir kan drive et Fantefølge til at søge Hus og holde sig i Rolighed en Dag eller to; men den tredie Dag maa det ud igjen, hvorledes Veiret end er; thi „for en Vandring er det ligesom en Kjødsbegjærlighed at være ude og reise.“ – Er nu den bestandige hensynsløse Omflakken Tegn paa Frihedslyst? Tateren mangler ikke blot Hus og Hjem, men det, som mere er, Sands for Hjemmets Lyst, Længsel efter Hjemmets Ro; han kjender ikke det besværlige, men frie Arbeides fortjente Hvile, forstaaer ikke den hjemlige Arnes Hygge, fatter ikke, hvad der giver Mennesket Fred, erkjender ikke Frihedens, den sande Friheds Art og Væsen. Omstreiferlivet er en bestandig Flugt for Frihedens Krav, et bestandigt Savn af dens Velsignelse.
Et saadant aandløst Liv kunde endda gaae an, saalænge disse Asiatere levede uforstyrret sammen i Assams Urskove eller i Himalayas Dalfører, Landskaber, som maaske mest af
