Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/157

Denne siden er ikke korrekturlest
143

alle Jordens Egne minde om Paradisets svundne Herlighed. Her kunde de med ringe Møie grave sig Rødder op af den frugtbare Jord og klattre op i Kokostræerne efter de store Nødder, fange Antiloper og more sig med at tæmme Slanger og lære dem op til Gjøglekunster. Med saadan let Syssel og ubekymret Hvile under Palmernes skyggefulde Blade kunde de da paa sin Vis fyldestgjøre Skaberens første Bud til Menneskene om at opfylde Jorden og gjøre sig den underdanig, indtil Tidens Fylde maatte komme til et høiere og ædlere Liv ogsaa for dem. – Men nu er Ulykken den, at Slægten er kastet midt ind i et bosiddende, stadigt og arbeidsomt Folks Land. Her maatte Naturlivet blive et bestandigt Anstød mod de herskende Begreber om det Passende, en bestandig Overtrædelse af Lovene om det Rette.

Der har været yttret, at Taterne vistnok kun ere hjemløse og omflakkende af den Grund, at de intet Hjem have kunnet forskaffe sig. Det er neppe saa. Det maa man vel overbevises om netop ved Synet af nogle faa Taterfamilier, som virkelig have skaffet sig Hus og Hjem, men som kun synes at benytte dette som et vel beregnet Skalkeskjul, naar Øvrigheden kanske skulde ville opfylde sin Pligt imod dem og gribe og tugte dem som arge Landstrygere. Læseren følge mig engang ind i en saadan Taterbolig, og han vil ikke sige, at det var Arbeidslyst og Ordenssands, som indrettede sig et saadant Hjem.

Jeg havde fra den sidste Bakke kastet et Afskedsblik til den inderste Vig af Throndhjemsfjorden, hvis mange Krumninger jeg havde fulgt igjennem Indherreds afvexlende, skjønne Landskaber. Nu gik det videre mod Nord igjennem det Dalføre, der danner Eidet imellem Throndhjems- og Namdalsfjorden, og som ender i en mod denne sidste jevnt heldende, aaben Slette. Man mærker her paa den mindre frodige Vegetation de nordlige Havstormes og den taagede Sølufts Indflydelse; Landskabet er ensformigt og dystert. Men ligesom til Trods for denne Ensformighed herskede indtil for ganske faa Aar siden et broget eiendommeligt Liv mellem Menneskene her i Egnen. Paa Gaarden Aargaard boede en vistnok op-