vakt, men høist besynderlig Bondemand. Først havde jeg hørt ham omtale af Fanter i Christiania Tugthus, som paastode, at han var af Tateræt; deri feilede de dog, skjønt der var adskillig Forstaaelse mellem ham og Fantefolkene. Han havde været Storthingsmand, og dels ved denne Leilighed, dels ved Reiser i private Ærinder baade i og udenfor Norge var det vel, at han havde udviklet mange originale Ideer og hentet nye, dem han nu vilde realisere i sit Hjem. Han byggede ottekantede Huse istedetfor firkantede, indrettede sig en Tærskemaskine af en forunderligere Konstruktion, end man vel ellers har hørt om i Verden, oprettede en Parapluifabrik paa sin Gaard, udbredte mellem Almuen haandskrevne Oversættelser af Voltaires antichristelige Bøger, skaffede sig et Bogtrykkeri og stiftede en Bondeavis for igjennem den at skaffe sine Ideer Indgang; kort, han bidrog vist meget til, at Almuen der endnu i Nabobygderne staar i ugunstigt Rygte for Fritænkeri. Denne Mand interesserede sig da ogsaa for vore Fanter, som ved sine frie Grundsætninger, om man vil kalde dem saa, netop ikke vare yndede af andre Folk. Han trak flere af dem til sig og lod dem nedsætte sig i Husmandsstuer paa hans Gaard, og siden den Tid har Bygden kunnet fortælle om en usædvanlig Konflux her af Fanter fra alle Landets Egne; de bosatte Fanters Huse bleve kjære og altid aabne Hvilesteder for deres Kammerater og sikkre Stapelsteder for deres mangehaande fordægtige Trafik mellem de nordlige Fjorddistrikter og det sydligere Indland. Men deres Patron maa have fundet det for snævert for sig her hjemme og emigrerede til Amerika. Gaardens nye og nuværende Eier opgav strax Herredømmet over denne Del af Eiendommens mange Beboere og befalede dem at flytte; men nogle af dem forvandledes kun fra tvetydige Vasaller til fiendtlige Naboer, idet en meget talrig Familie, „Farke-Per-Følget,“ paa Nabogaarden Buvarp tilkjøbte sig Tilladelse til at opføre en Stuebygning. At besøge denne var netop Maalet for min Reise mod Nord.
Aargaardsmanden viste mig Vei hen til Stedet, men „havde ikke Lyst“ til at gaa med ind til sine Fiender. Jeg
