Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/159

Denne siden er ikke korrekturlest
145

kunde ogsaa befrygte mindre gød Modtagelse der. Aftenen iforveien – det var allerede mørknet – havde jeg nemlig paa Landeveien truffet et komplet ridende og kjørende Fantefølge, havde standset det med Spørgsmaal og Passiar, men derved vakt dets hele Mistanke, saa Mændene, 4 raske Karle, stege af og omringede mig, stak Hovederne sammen og hviskede og derpaa begyndte at examinere mig, ligesom jeg nys dem, og det ret skarpt. Det endte saa, at en af dem med Forsæt udlagde en menløs Yttring af mig som Fornærmelse og vedblivende trængte sig ind paa mig, tilsidst med slige Miner og Trudsler, at jeg skyndsomt lagde Haanden paa Ryggen – Taternes Fredssignal – og skjød mig ind under Høvdingens Beskyttelse. Ærgerlig over dennes Forsvar svang hin sig paa en Hest og sprængte afsted. Det var netop en af Sønnerne i hin Fantestue, en meget bekjendt Slagsbroder, og Folket paa den nærliggende Gjæstgivergaard Østvik, som havde seet mig midt i Flokken og formelig ilede mig til Undsætning, fraraadede mig at fortsætte Reisen nu i Mørket, da det var at befrygte, at den ophidsede Fant lurede paa mig i Skoven, et Raad, jeg dog ikke fulgte, da Høvdingen, hvis Fortrolighed jeg imidlertid havde vundet, forsikkrede mig om Tryghed. – Men hvis nu denne Karl var hjemme her i Stuen og havde meddelt den øvrige Befolkning sin Mistro og Uvillie? Jeg var derfor ret glad ved at finde en anden Mand, som gjorde mig Følge hen til Huset; men det var høist pinligt endda at nærme sig Medmenneskers Bolig med Tanken om kanske at blive modtagen med Had og Lumskhed derinde.

Hvilket Hus og hvilket Liv! Det var høit paa Dagen, og Bønderne rundt omkring benyttede med ængstelig Iver et sjeldent Solskinsveir for at saa bjerget noget af det halvbedærvede Hø; men her, igjennem en Aabning paa den gresne Dør, saa jeg tre store lange Karle ligge paa noget Halm i den dybeste Søvn. Hvor de gren stygt og gned Øinene dovent, da jeg havde faaet dem op! Min Uven var ikke imellem dem; men disse hans tre Brødres trevne, uvenlige Svar paa min Tiltale, deres raa, skumle Væsen gav mig Begreb om