Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/161

147

paa, hvorledes jeg, om jeg havde truffet de Gamle selv, kanske skulde faaet min Kundskab om det mystiske Taterfolk noget beriget. Hertil kom ogsaa, at jeg, som paa den hele Reise lige fra Christiania af havde hygget mig saa særdeles godt med alle de Bønderfolk, jeg paa Skydsskifter og andetsteds kom i Berørelse med, her paa det næste Skydsskifte, hvor man vistnok ansaa mig for en Brændevinskontrollør, blev mødt med en paafaldende Vrangvillighed. Ret i slet Humor havde jeg kjørt vel en Mils Vei, da pludselig en liden Skjødehund kom gjøende ud imod mig fra et Orekrat ved Veien. Jeg saa mig om; ved Veikanten stod en fraspændt Stolkjærre, underlig tilpakket med Sengklæder og Bylter og Melsække; en udmavret Hest græssede imellem Træerne, og bag Krattet laa et lidet Reiseselskab, aabenbart af Fantefolk, leiret om en Ild af tørre Kviste, hvorover en monsta-piro dampede. Jeg steg af, tændte min Pibe ved Ilden, kastede mig i Græsset ved Siden af og agtede lidet paa min uartige og nu utaalmodigt ventende Skydsguts overmaade store Forundring; thi Fantefolkene vare netop Farke-Per og hans alderstegne, men raske og rørige Viv, „Kari med Kjæften,“ en Kvinde, hvis usædvanlige Talegaver af det Slags, som Tilnavnet antyder, jeg alt fra Østerdalen af havde samlet mange pudserlige Historier om. Parret var nu tilligemed en utækkelig Tjenestepige, som de kaldte hende, paa Hjemreisen efter en Expedition omkring i Nabobygderne, og jeg kunde holde med dem i, at de foretrak at holde sit Maaltid her under Guds fri Himmel fremfor i det nærliggende, uhyggelige Hjem. Erindrende min Stilling ligeoverfor Fanterne som et Slags Repræsentant for Justitsen og Skikkeligheden, turde jeg ikke give efter for Fristelsen og anvende noget Pirremiddel for at bringe Kjærringens Taleredskaber i Gang; men det behøvedes heller ikke; der boede nok i dem en uimodstaaelig Trang til Bevægelse. Meget snart kom hun ganske af sig selv paa at fortælle om en „Uretfærdighed“ mod hende af Fogden i Namdalen. Hun havde med Mand og Børn nu i mange Aar været fast bosat og havt sin Altergang her paa Eidet og betalt Fattig- og Skoleskat, ja jeg troer Told til Bygdevægteren