Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/163

Denne siden er ikke korrekturlest
149

terskik. Men i det samme saa jeg noget røre sig i en Sæk i det smale Rum mellem Kaffeilden og Mutters varmende Side; jeg fik Tingen frem, og ja sandelig var det en Gris, en pen liden en! Den havde hun saaet i Nabobygden af en Bondekone, hvis Fromhed og Barmhjertighed mod Nødlidende gav Anledning til, at jeg fik høre en Prøve paa Kvindens Veltalenhed i den blidere, hykkelske Toneart. Men den tvære Stemning indtraadte atter. Mutter skjænkede Kaffeen om, selv til Tjenestepigen, uden at byde mig med – en Høflighed, jeg dog var vant til hos andre Fantefolk; dette var et tydeligt Tegn, selv om hun ikke havde ledsaget det med et ret vredladent Blik. Her var intet videre at gjøre; jeg reiste mig og gik, med den Tanke, at heller vilde jeg have at bestille med ægte Fanter, som i Et og Alt følge den gamle Fanteskik, end med saadanne, som „have Hus og Hjem“ for med saa meget fripostigere Falskhed og Uforskammethed at fordre sig betragtede som stadige, arbeidsomme og skikkelige Folk.

Hvad „Næringsvei“ kan der nu være Tale om mellem disse Omstreifere? Jo, de have mange. Almindeligst befatte Taterne sig med Smedearbeide. Endnu skal man nu og da kunne se dem, ligesom Indiens reisende Smede, føre med sig en Blæsebælg og improvisere en Smedie, naar en Bonde skal have forfærdiget nogle Hestesko. Men hæderligst i deres Øine er det dog at stelle med Heste; dette er i alle Lande deres Passion, og vore Tatere gjøre sig stor Flid for i sine Reisepasse at faa anbragt Titulaturen „Dyrlæge.“ Og disse Dyrlæger nyde altfor megen Tillid hos vor Almue, et Bevis paa, hvor meget vore Landboforholde, hvori dog Dyrpleien spiller en saa vigtig Rolle, endnu staa tilbage. Jeg har endog hørt af en Bondemand, at han ansaa et saadant Reisepas for en af Øvrigheden udfærdiget Bestalling for Fanten som Dyrlæge, og i mange Egne vente Bønderne formelig paa den Tid, da Vagabonderne pleie komme og tilbyde sin Hjælp. Lidt efter lidt vender dog Tilliden sig fra dem; men det er først, naar mange Heste og andre Husdyr ere kreperede under deres altfor ukyndige eller samvittighedsløse Behandling. – Disse He-