Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/164

Denne siden er ikke korrekturlest
150

stedoktore ere naturligvis ogsaa Hestebyttere, og uagtet det vistnok ser ud, som om Hang til Svig og Underfundighed altid og allevegne følger med den Bedrift, saa have nok Taterne bragt det videst i sine Kneb. Lad mig anføre et Exempel! Man ved, at Tænderne afgive det bedste Mærke paa Hestenes Alder; hos den unge Hest viser der sig i Tændernes Overflade sorte Ringe som, naar Hesten opnaaer en vis Alder, ere udslidte. Nu er det berettet om Taterne i Lithauen, at de med en Gravstikke skjære nye Ringe i de gamle Tænder og sværte dem med Rust, saa de se ud som naturlige; men netop det samme Kneb kjendes ogsaa af vore norske Tatere, som dermed mangengang have givet en „Tummel“ (en Trettenaarig): Udseende af en „Giks“ (Sexaarig), som det norske Hestebytterudtryk lyder. Jeg betænker mig derfor ikke paa at meddele Alle og Enhver det Raad, som en Bonde efter dyr Erfaring gav mig, at før man handler med en Langfant, bør man betænke sig to Gange.

Og dog er Taterskens Bedrift langt rigere paa Opfindsomhed og Afvexling. Hun er udstyret med ulige større Gaver end Manden, ligesom ogsaa den større Del af Møien for Familiens Underholdning er lagt paa hende. Man gjenkjender nemlig orientalske Sæder i det Træk af vore Tateres Liv, at Kvinden maa arbeide uden Rast og Hvile, medens Manden af Storagtighed helst pleier sin Magelighed og i det Høieste spiller en Birolle ved den mangehaande Virksomhed, hun udvikler omkring paa Gaardene. Medens Manden fører med sig et Reisepas, som skaffer Følget fri Passage omkring paa Landeveiene, fører Tatersken ofte andre Dokumenter med sig, som aabne hende Adgang til Bøndernes Madboder og Klædekister; det er Breve med store Signeter og underlige Skrifttegn, som skulle udvise at hun hos de vise Finner har udstaaet sin Lære i den finske Lægekunst. Den Kunst, vore Tatersker udøve er ogsaa et System, som nok igjennem lange Tider er blevet udstuderet, og som den Ene vist med stor Flid og Iver søger at lære af den Anden; men det er ikke Finnernes Opfindelse; den store Overensstemmelse mellem vore og f. Ex. de spanske Taterkvin-