ders Bedrift viser nemlig, at Kunsten tilhører Taterfolket selv, som bragte den med sig ved sin Ankomst til Landet og siden har ernæret sig ved den. Og derfor vil det kanske være Umagen værd noget nærmere at betragte denne Virksomhed, fordi vi derved ogsaa komme til at se Træk af vor egen Almues altfor store Enfoldighed og Overtro, som nu i Aarhundreder har tilladt den ugudelige Slægt at drive sit forargelige Spil.
Dem som „har lært hos de vise Finner,“ kan naturligvis gjøre Alting. Den vise Taterske skuer dybt ind i Fortid og Fremtid, byder over Verdens skjulte Kræfter og raader over Held og Uheld. Dog er der en Retning, hvori hun i Besynderlighed anvender sine Gaver. Ligesom hendes Mand har kastet sin Elsk paa Landets Heste, saaledes har hun gjort Landets Kjør til Gjenstand for sin særdeles Omhu, og deri har hun visselig handlet overmaade klogt. En brav norsk Bondekone af god gammeldags Tro og Tænkemaade ivrer for to Ting, for at hendes Børn skulle arte sig brav og læse godt for Præsten, og for at hendes Kjør skulle melke godt, glindse i vakkert Huld og afgive godt Vidnesbyrd for Naboerne om Husmoderens forstandige og aarvaagne Røgt og Pleie. Den første Omsorg deler hun med Skolemesteren; med Hensyn til sine Børn kan hun altsaa være mere rolig; for det andet Anliggende bærer hun Ansvaret alene, og Æren eller Skammen falder alene i hendes Lod; derfor gaar hun med stadig Ængstelse for, at hendes Naboers Held kanske skal overgaa hendes eget, og jo mere hun ængstes og ønsker og frygter og haaber, des mindre tænker hun, og i sin overtroiske Enfoldighed lader hun sig let narre. Dette er et Hovedstykke i den for Tatersken saa vigtige Menneskekundskab.
Den øverste Grundsætning i hendes hemmelige Kundskab eller summipà (egentlig Bedrageri) er tiltalende nok for den, der er ligesaa overtroisk, som hun selv er vantro; det er den, at alle Ulykker og navnlig Kreaturenes Sygdomme have en overnaturlig Aarsag eller ere Virkninger af onde Magters Spil, af onde Menneskers Avindsyge, af det „onde Øies“ fordærvelige Indflydelse. Den nysgjerrige Læser, som maatte ønske at
