Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/170

156

jeg seer i Eders Ansigt, min gode Mor?“ saaledes begyndte Hexen igjen i Bondestuen; „aa ja, jeg forstaar; det er jo just de Fromme, som Gud giver Velsignelse, men som onde Naboer bære mest Avind til; der er Avind i Fjøset; men saa kan hun prise sin Gud, at han førte den til Huset, som baade kan og vil hjælpe saadanne brave Folk.“ „Hvad er det, hun snakker om?“ fandt nu Bonden sig beføiet til at spørge. „Idag,“ vedblev hun, „er det den rødsidede, kollede Ko i den inderste Baas paa høire Haand; imorgen kan det være flere, for Troldkatten er graadig, naar den først har faaet Smag paa Blodet; men Hjælpen er rede; den er hos, som har lært Kunsten, og hvis Ord den treenige Gud mangen Gang har velsignet.“ „Ja, det er sandt, som hun siger, Fa’r!“ faldt Husmoderen ind; „Rødsid gav ikke en Draabe Melk idag; men jeg vilde saa nødig sige dig det endnu.“ „Forstaar hun virkelig den Kunst, hun taler om?“ spurgte Bonden atter med noget mere troende Tone. „Ja, tvivler kun ikke, kjære Børn og Jesu Venner! tvivler kun ikke, som Pharao tvivlede imod Moses!“ o. s. v. Man havde jo i Menneskets overnaturlige Kundskab om Tilstanden i Fjøset et slaaende Bevis for hendes Gaver, og nu begave alle sig hen til Stedet, hvor det belovede Under skulde ske. Bonden maatte selv med en Spade grave op i Rusket under den syge Ko, og frem sprang med et snærrende Skrig til Alles Forfærdelse en sort Troldkat, den Hexen rask greb og vred Halsen om paa, saa at det sorte Blod, som den havde suget af Koen, flød ud; hendes Medhjælper modtog saa Katten for at begrave den i en Myr paa det høieste Fjeld, og hun selv fremtog en Busten eller en Hvidormsryg, som skulde indfældes i Fjøsvæggen og tjene som Beskyttelsesmiddel mod fremtidig Ondskab og Fanteri. Efter en Times Forløb var Koen frisk igjen, og med megen Taksigelse gav Bonden den gode Kone en Kjendelse for Hjælpen, den Husmoderen endnu hemmelig fordobblede. Men Ingen vidste, at Tatersken i Nattens Mørke havde været inde i Fjøset og puttet et Stykke Selsnæpe i Koens Mund og smurt Sæbeskum som Fraade om dens Snude samt nedgravet en udstoppet Kat, der ved et