Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/175

161

kommen over Ryggen af den Aas, som hæver sig mellem Mjøsen og Randsfjorden. Mod Nord tabte Blikket sig i et dybt Perspektiv af vakkre Dalfører, som udmunde sig mod den nordlige Vig af Randsfjorden, og lige under den Høide, hvor jeg befandt mig, viste denne skjønne Sø en Del af sit klare Speil, rigt indfattet af lyse Enge og grønne Lier og derover mægtige Fjeldrader, som hævede sig over hinanden i det blaanende Fjerne og skjærmede for den lune, af Sommerdufte fyldte Dal. Men det er ofte Tilfældet i vort Land, at Naturen aabenbarer sin mest storartede Skjønhed netop omkring de fattige Husmandsstuer og Nybyggerpladse, hvor de Seende ikke se og de Hørende ikke høre. Netop der, hvor jeg uvilkaarlig standsede min Hest for at kvæge mit Sind ved det vakkre Syn, laa en Nybyggerplads. Hvor den lille Bygager ved Siden af var vantreven! hvor de halvnøgne Børn, som grov i Sandet udenfor Døren, vare blege og forknytte! Det ikke gamle Hus syntes allerede faldefærdigt; i Vinduerne havde Filler og Papirlapper allerede indtaget nogle af de faa Ruders Plads. Alting bar Præg af overvættes Armod, og Intet vidnede om Flid og Ordenssands. Jeg syntes aldrig at have seet en saa ussel Bolig; den Tanke slog mig, at denne Hyttes Beboere, overvældede og sløvede af Sorger for dette Livs Næring, neppe havde bevaret Sands tilovers til at glæde sig ved Synet af det deilige Landskab, som udbredte sine Skjønheder for deres Øine, og jeg steg af Kariolen og gik ind med Tanken om her at finde et sjeldent sørgeligt Billede af Aandsfattigdom og Sløvhed forenet med den ydre Armod. Men netop her fik jeg opfanget et ganske slaaende Exempel paa, hvor stor Afstand der kan være mellem selv en saadan lavt staaende Familie af det borgerlige Samfund og de løst omstreifende Fantefolk. De første Meddelelser af det middelaldrende Ægtepar, jeg fandt i Hytten, vare ingenlunde fordelagtige. Det blev mig klart, hvad jeg ogsaa siden af Andre fik Stadfæstelse paa, at Ustadighed og andre Udyder for en stor Del vare Skyld i deres nuværende Elendighed. Nu ernærede de sig mest derved, at Manden bandt Kurve, som Konen gik omkring i Bygderne