Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/178

Denne siden er ikke korrekturlest
164

det; det var, – ja jeg mindes det ikke ret, for jeg gik mest fra Vetet; men Meningen var den, at Satan skulde glo paa mig, hvor jeg gik og stod, og dermed slog hun Døren efter sig. „Du skulde ikke gjort det, du Siri!“ sagde Manden min da. „Det skulde du sagt før, Du Jonas!“ svarte jeg, „for det var mest for Din Skyld, at jeg gjorde mig saa haard.“ „Ja, Du skulde ikke gjort det, for saadanne Folk, de vanke vidt, de, og de ere kunnuge mere, end vi kan forstaa.“ Og saaledes endte Ægteparrets ængstelige Overveielser at Hexen blev raabt tilbage og fik den ene „Bog.“

Saaledes trænge disse Betlersker sig naturligvis helst ind paa Fattigfolk, som rigtignok have mindst at give af, men som ogsaa have mindst Kraft til at modsætte sig Frækheden og vel sidst falde paa at søge Lensmandens Hjælp. Men stundom vover ogsaa Uforskammetheden sig frem der, hvor man mindst skulde vente det. I det Throndhjemske besøgte jeg en Lensmand, samtalede med ham om Fanterne og yttrede Beklagelse over, at de skulde gaa saaledes uændsede og skræmme Folk. „Ja, det er svære Ting!“ stemte han i med og fortalte: „Det var om Høsten for to Aar siden – jeg mindes det godt –, at der kom ind her et Par Fantefolk – ja det maa just have været saadanne sorte Tatere, som Kandidaten spørger om, for de saa ikke ud som Folk – for at forevise Pas, sagde de; men Meningen var nok, at vi skulde give dem Noget; saa fik de ogsaa noget Fladbrød og endda noget Mel; men de vilde ikke bare spise Tørmad, sagde de, men maatte ogsaa have noget Sul, og da de havde faaet nogle Kjødstykker, som min Kone havde staaende, saa regnede de endda op alle optænkelige Ting, som de vilde have, og vi maatte rigtig give dem Adskilligt, før de gik sin Vei igjen. Men de gik ikke længer end til det Rognetræ der ud for Stuevinduet og satte sig der, og da kom der en anden Omstreifer til dem. En Stund efter kom Kjærringen ind med ham og forlangte, at jeg skulde skrive ham ind paa deres Pas, for han havde mistet sit; men kunde jeg det? der var jo netop den Tid kommet et strengt Circularium fra Justits-Departementet om, at saadanne Folk ikke