Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/179

Denne siden er ikke korrekturlest
165

skulde have Lov at gaa omkring, og det forklarede jeg hende ogsaa, saa hun maatte gaa igjen. Men lidt efter kom hun ind igjen og talte saa sødt og bød sig til at se til Kreaturene mine; men Sligt har jeg nu aldrig havt nogen Tro til, og tilsidst blev jeg da fri for hende. Men saa kom hun igjen 3die Gang og begyndte at love mig alt det, som ondt var; saadan Støi gjorde hun, at Konen min kom ind i Stuen, og hun kjendte Kjærringen, at det var den samme, som noget før havde været inde paa en Gaard ikke langt herfra og truet med Kniv, da hun ikke fik raade og styre, som hun vilde; men endda brød jeg mig ikke om, at min Kone bad mig føie hende, for jeg huskede paa Circulariet. Men saa tog hun en Traad og slog Knuder paa og stak i Munden, og da hun trak den ud igjen, var der rigtignok ingen Knuder længer, det kjendte jeg. Derpaa slog hun Traaden helt omkring Livet paa mig og sagde, at hun vilde maale mig; jeg vilde holde hende fra mig; men alligevel fik hun gjort det tre Gange, og dermed sagde hun, at nu havde hun min Lykke i sin Haand, og under alt dette talte hun i Et væk baade af Bibelen og andre Ting, mange Ord, som jeg ikke skjønnede engang; men Jomfru Marias Navn, det hørte jeg, var bestandig med.“ „Nu da,“ kom jeg omsider til Orde, „fik saa Manden noget Pas?“ „Ja„ jeg skrev, bare paa løst Papir, at saasom reisende Mand N. N. siger sig at have forkommet sit Pas, saa troer jeg herved at turde vove at give ham denne Bevidnelse.“ Jeg maatte smile over det Held, Tatersken her havde vundet ved en simpel taveske-summipá.

Og dog er al denne Trolddomsøvelse kun den ene Halvdel af Taterkvindernes Viksomhed. Der kunde fortælles ligesaa paafaldende Træk af den List, hvormed de vide at skaffe sig Tiltro, naar de tilbyde at tjene Folk med sin Spaadomsgave (paavipá, penna bahi); ja, skal man tro deres Forsikkringer, saa kunne de ikke alene forudsige Bønderpigerne, hvilken Kjæreste Skjæbnen har tiltænkt dem, men ogsaa med en muskro-summipá og andre Kunster gribe ind i Tingenes Gang og faa Skjæbnens Bestemmelser omgjorte overensstem-