Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/18

Denne siden er ikke korrekturlest
4

lighedens Bud. Saaledes hedder det ogsaa om en Tjenestegut, som før aftalt Tid og uden at gjøre ordentlig Besked for sig forlader sin Tjeneste, at han „fantegaar.“ I denne sidste Betydning et Ordet „Fant“ blevet et af Pøbelens mest yndede Skjeldsord, hvormed man, naar man af hvilkensomhelst Grund er bleven vred paa en Person, giver ham at forstaa, at man anseer ham for et Menneske, som det er klogest ikke at indlade sig med. Brugen af dette Skjeldsord har mangengang været Signalet til blodige Slagsmaal; men saa hyppig er det alligevel blevet anvendt, at det igjen har tabt noget af sin Kraft og endog ofte uden Anstød kan bruges som spøgende Tiltale mellem de bedste Venner.

Man seer nu, at det er en ganske særegen Betydning af Ordet „Fant,“ naar det, som af Pontoppidan og endnu hos Almuen, tillige bruges som Folkenavn for en vis Klasse af Mennesker. Fanter, eller i denne Anvendelse endnu bestemtere Langfanter, „langfæra“ Fanter maa de fra først af være blevne kaldte, fordi de idelig saaes paa Reiser og overalt vare Fremmede; men efterhaanden som man bemærkede, at de væsentlig adskildte sig fra andre Reisende derved, at de ikke for en enkelt Tour forlode sit Hjem og atter vendte tilbage til samme, men uden noget vist Hjem tilbragte sit hele Liv paa Reiser, efterhaanden som man saa, at disse „uordentlig levende Tiggere eller Bedragere“ dog sig imellem overholdt en vis Orden og indbyrdes Sammenhæng og ikke udgjorde noget aldeles løst Pak af enkeltvis omstreifende Leddiggjængere, men dannede fuldstændige Familier, der udenfor det øvrige Folk forplantede sig fra Slægt til Slægt, saa vænnede man sig til at betragte dem som en afsondret Kaste, der ikke i Virkeligheden tilhørte det norske Folk, og saaledes kom Navnet „Fant,“ naar det brugtes om disse Mennesker, til at indeholde Forestillingen om en egen Herkomst, en fremmed Nationalitet. Om en Person i denne Betydning af Ordet var Fant eller ikke, afgjordes derfor, og afgjøres endnu, efter samme Mærke, som om Spørgsmaalet er at afgjøre f. Ex., om en Person er Fin eller ikke; den er Fin, som er født af Finneforældre og er opdragen paa Fin-