Denne siden er ikke korrekturlest
170
| Norsk | Jydsk | Tydsk. | Norsk | |
| Skøier. | Kjeltring. | Gauner. | Tater. | |
| Laas | plato | – | plattebesiche | – |
| Præst | primar | primer | primer | rascho[1] |
Efter denne Prøve paa indbyrdes Slægtskab kan man kalde disse norske, danske og tydske Omstreiferbander tilsammen et eneste, stort Skøierfolk. Ja, se vi nøie til, saa finde vi et langt mere udbredt Slægtskab; vore blege, uanselige „Meltravere“ eller Skøiere ere virkelig i Slægt med de slue franske Spidsbuber, som de nyeste Romanforfattere opvarte med pikante
Fortællinger om[2], med de desperate Banditter i Italien,
- ↑ Ved denne Sammenstilling og ved den følgende Fremstilling af Skøierbandernes Historie har jeg fornemmelig benyttet følgende Skrifter: det førnævnte Verk af Borrow, The Gypsies in Spain, hvis 2den Del, S. 129–155, indeholder en Afhandling On robber language,– det ligeledes anførte Verk af Pott, bie Zigeuner in Europa u. Asien, 1, 6–11 (Literaturfortegnelse) og 2, 1–43 (Einleitung über Gaunersprachen), desuden: Rotwellsche Grammatik od. Sprachkunst o.s.v. nebst einigen historischen Nachahmungen, durch welche ein Anfänger desto eher zur Vollkommenheit gelangen kann. Frankfurt am Main, 1755, – Adelung og Vater, Mithridates, 1806–17, 2, 224 (kort Literaturfortegnelse). – v. Grolman, Wörterbuch der in Teutschland, üblichen Spitzbuben-Sprachen, 1ster B., die Teutsche Gauner-Jenische- oder Kochemer-Sprache enthaltend. Gießen 1822,– Anton, Wörterbuch der Gauner- u. Diebessprache, 2den Udg., Magdeburg 1843, – Rotteck og Welcker, Staats-Lexicon, Art. Gauner, – Dorph, De jydske Zigeunere og en rotvelsk Ordbog, 2den Udgave, Kjøbenbavn, 1837 (se om denne ovenf. S. 88). Som ellers overalt er der i Jylland et blandet Fantefolk af Tatere, hvis Antal dog nu er meget indsvundet, og af Kjeltringer eller Skøiere, og det er hovedsagelig disse sidstes Sprog som Dorpbs Ordbog fremstiller; men man har feilagtig anseet dette Sprog for Tatersprog og hele Omstreiferfolket for Tatere, en Forvexling, som ogsaa viser sig i St. St. Blichers ellers fortræffelige Novelle „Kjeltringliv.“ Denne Forvexling er grundig paavist i en Recension af Dorphs Bog i det danske „Magazin for Literatur,“ B. 18, S. 1–30.
- ↑ F. Ex. Eugen Sue i Paris’s Mysterier, hvis mange hemmeligheds-
