og hos de norske Skøiere endelig foruden Tatersprogets Mangfoldighed af asiatiske og østeuropæiske Udtryk ikke blot adskillige tydske og latinske Ord, men ogsaa finske, baade lappiske og kvænske, saa deres rodi tilsidst ser ligesaa broget ud som den værste Fillefants lappede Trøie. For det andet have Skøierne lagt sig til adskillige ukjendelige Udtryk ved i Ord af det almindelige Landssprog at flytte enkelte Bogstaver eller hele Stavelser, en Maner, som især var yndet, naar det derved fremkomne nye Ord ved sin Lighed med et andet af modsat Betydning kunde give Anledning til morsomme Ordspil. For det Tredie – og det har oprindelig været den rigeste Kilde for Skoternes Sprog – dannede de sig nye Ord af gamle ved at flytte deres Betydning, det er, ved at bruge dem i en uegentlig, billedlig Betydning. Aldrig har vel noget Sprogs Aand frembragt saa dristige Metaphorer, saa fortvivlede Billeder, som man finder i disse Skøiersprog. At betragte dem er at skue lige ind i disse fortvivlede Fredløses Sjel. Med Hensyn til denne Side af disse besynderlige Sprog siger Pott: „Det har ikke været de sletteste Hoveder, som de skylde sin Oprindelse, disse Mindesmærker om en, vel til et slet Maal anvendt, men dog glimrende Skarpsindighed og en den befrugtende Indbildningskraft med den kjækkeste Flugt og de livligste Billeder, og til begges Skabninger har der ofte føiet sig sprudlende Vid, vistnok af den overmodigste, ja af skrækkelig Art, men som, skjønt det altfor ofte smager af sine Skaberes og Forplanteres grufulde Haandtering, ikke desto mindre overrasker og fængsler, ikke blot næsten bestandig ved Dristighed, men ogsaa hyppig ved den slaaende Rigtighed af de som Lyn i Mørket udslyngede Bemærkninger[1].“
- ↑ Nogle Exempler maa det være tilladt at anføre. I de italienske Røveres Gergo hedder Sjelen eller Udødelighedstanken salsa, d. e. Straf, Pine, Kval! Tungen, hvis uforsigtige Brug saa let bringer Røveren i Fare ved at røbe hans forbryderske Hemmeligheder, hedder derfor danosa, d. e. den Farlige (sml. tydsk og dansk Skøiersprog lall, laller, den Lallende). Den spanske Stratenrøver kalder Galgen finibus-terre, vel med en hemmelig Frygt for, at den kanske ikke er
