Generationers Værk. Allerede i det 16de Aarhundrede havde Skøierbanderne vakt almindelig Opmærksomhed. Bonaventura Vulcanius, Professor i det græske Sprog i Leiden, hvor han døde Aar 1614, har i et vidtløftigt Sprogværk ogsaa omtalt visse „Landstrygere, som saa temmelig lignede Nubianerne“ (ɔ: Taterne); men medens han om disse rigtig antager, at de fra et tidligere Hjem havde medbragt et naturligt Sprog, siger han om hine Landstrygeres Sprog, at han vel ikke vover at kalde det et naturligt Sprog, men heller ikke aldeles opdigtet; det syntes ham rimeligere, at det maatte stamme fra et eller andet gammelt Sprog; „eller dersom alle Ordene deri ere ligefrem opdigtede, saa maa man forundres ikke mindre over deres Færdighed i at danne nye Ord end over deres Fiffighed i at udføre Skjelmsstykker.“ Vulcanius omtaler endelig en ved Aaret 1550 udkommen tydsk Bog om de samme Landløbere, hvorefter de skulle være inddelte i 28 „Klasser eller Sekter,“ hver med fine egne Benævnelser, men alle med et fælles Sprog, og efter samme Bog meddeler han nogle Ord af Sproget, som endnu den Dag idag gjenfindes baade i tydske og norske Skøieres Mund. I England, Frankrige, Italien og Spanien har man ogsaa Ordbøger over Skøiersprogene fra næsten en lige saa fjern Tid, og i Tydskland skal en saadan endog være udkommen allerede i Aaret 1510. Man kan altsaa tænke paa Slutningen af Middelalderen som den Tid, da det besynderlige Skøiervæsen opkom.
Borrow er maaske den eneste, som har forsøgt at forklare Anledningen til dette Phænomen. Han gjør opmærksom paa, hvorledes Italien i Middelalderens sidste Aarhundreder var Europas Lærerinde i skjønne Kunster og nyttige Videnskaber, og det er ikke saa ueffent, naar han allerede af den Grund mener, at Ideen til den Fulhedens Hemmelighed, som netop Skøierkastens Sprog er, ogsaa fra Italien af udbredtes til andre Lande. Det er som at tænke paa den giftige Øgle under Laurens og Oliventræets skinnende Blad. Han ved ogsaa et fortælle at allerede i hine Tider droge mange Italienere omkring i Landene som Lirespillere, Liniedandsere. Gjøg-
