Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/192

Denne siden er ikke korrekturlest
178

lere, og disse, mener han, kunne have indladt sig i fordægtige Handeler med Gavtyvene i Hovedstæder og Landsbyer og undervist dem i Hemmeligheden. Han støtter endelig Formodningen derpaa, at der i alle Tyvesprog findes ikke faa latinske og italienske Ord, men fornemmelig derpaa, at Tyvesproget endnu af Tydskerne kaldes Rothwelsch eller Rotwelsch, som efter en almindelig Forklaring skulde betyde enten „Røde-Italiensk“ eller de sammenrottede Tyvefolks Italiensk.

Men denne Forklaring af Navnet er nok falsk[1], og en saa ubetydelig Omstændighed som nogle italienske Gjøgleres Omflakken er neppe tilstrækkelig til at forklare Oprindelsen til en Kaste, som har udbredt sig over hele Vest- og Nordeuropa og vist at holde sig der i Aarhundreder. Mon jeg da tør forsøge paa en ny Forklaring? Man kaste et Blik paa Europas Tilstand i hin mørke Periode, da en forfærdelig Vankundighed og Usædelighed havde bragt al kirkelig og politisk Samfundsorden lige til Randen af fuldstændig Opløsning, og det synes ikke vanskeligt at forstaa, hvorledes en saa hæslig Udvæxt paa det europæiske Folkeliv kunde blive til. Almuen var af det pligtforglemmende Hierarchi med Forsæt holdt i Uvidenhed; det var kommet dertil, at Folket for en stor Del næsten ikke kjendte sin Gud, men troede paa og ærede Munkene i Guds Sted. Og medens Paven og Bisperne kanske endnu kastede Hellighedens Slør over sine Uterligheder, forargede Munkene altfor ofte med den aabenbareste Ugudelighed. Naar nu Nogen ved saadant Syn bragtes til at tvivle paa Sandheden og Retmæssigheden af denne saa mislige kirkelige Autoritet, saa maatte han i Sandhed være begavet med megen naturlig moralsk Sands og religiøs Følelse, om han ikke skulde komme til at tvivle og opgive Troen

  1. Ordet Rothwelsch kommer efter Potts rimelige Forklaring af rot, et tydsk Gaunerord, som betyder en Tigger, Landstryger, og Welsch, der ofte bruges i Almindelighed om ethvert uforstaaeligt Sprog. Ordet rodi, hvormed de norske Skøiere betegner sit hemmelige Maal (at rota rodi, at tale Skøiermaal), staar da vel i Sammenhæng med hint „rot.“