i Slægtens lykkelige Guldalder, da de sydtydske Bondekrige kort efter bragte Forstyrrelse og Rædsel over de rigeste Egne af Tydskland; da flød vel Bondens Mark for dem af Melk og Honning, og de plyndrede Klosterkjeldere strømmede over med Most og Vin. Under Trediveaarskrigen – derpaa tyde samtidige Efterretninger – nød Slægten i det mindste sin Sølvalder, under de spanske Successionskrige og den franske Revolutions langvarige Ufred sin Kobberalder. Siden har vel ret i egentlig Forstand Jernalderen været over dem, med Fodbøiler og Lænker; men skulde nogensinde Kommunismens Rige begynde – og de mange Skøierfølger, som endnu liste sig om i Baden og Würtemberg med tilstødende Egne i Frankrige o. s. v., stirre vist med chiliastisk Haab paa Tidernes Tegn –, saa vilde denne ryggesløse Slægt faa feire en forfærdelig Triumph.
Naar man nu betragter de faa Levninger af det Rotvelsk, som endnu høres i norske Skøieres Mund, saa skjønner man strax, at det maa være en Aflægger af det fuldstændigere jydske Rotvelsk, og dette viser igjen tydelig hen til Tydskland som sit Hjem. Skøiermaalet og dermed det hele Skøiervæsen er altsaa forplantet til Norden fra Tydskland af, og den Tater havde saaledes ganske Ret, som sagde om Meltraverne (Skøierne), at de vare nogle Vildtyskere, der for lange Tider siden havde trængt sig ind i Landet (se S. 20). Det er nu ikke at vente, at nogen Historieskriver eller Annalist skulde have givet os Besked om, naar og hvorledes denne Indvandring gik for sig; men det kan ogsaa være det samme. De tydske Tyvefamilier havde intet Hjem at forlade, og med en Bylt paa Ryggen førte de alt Sit med sig; snart lokkede vel Lyst til Eventyr dem ud paa Langtoure, snart maatte nok ogsaa Frygt for Paagribelse efter en eller anden Udaad bevæge dem til at opsøge sig fremmede Egne, hvor de vare ukjendte. Men saadanne Flokke fandt vistnok de nordiske Lande allerede vel forsynede med Tiggere og Landstrygere, som vel endnu strøge om paa en mere enfoldig gammeldags Vis, men med Fornøielse lyttede til de fremmede Gavtyves Undervisning om de kunstigere Kneb, som Spidsbub-Skarpsindigheden i det organiserede
