Over de danske Øer, hvor man nu[1] kun finder svage
Spor af Skøierne, men hvor de altsaa for have drevet sit
Væsen, kunde de let finde Veien over til Skaane. Her have
de ogsaa været vel kjendte; en senere Forfatter har kortelig,
men tydeligt nok skildret de ogsaa her saakaldte kältringar
ganske som deres Navner i Jylland og Skøierne hos os[2].
Men fra Syd-Sveriges aabne Sletter gjorde Spidsbuberne
klogest i snarest muligt at trække sig op til de nordlige Skovbygder,
hvor der var bedre Skjulesteder at finde, og herfra
kostede det dem kun faa Skridt at redde sig videre ind over den
norske Grændse.
Uagtet man, som allerede forklaret, i de ældre norske Love ikke finder vore Skøiere ligefrem omtalte, saaledes som vi fandt Taterne baade benævnte og beskrevne, ser man dog, at der ofte maatte gives Lovbestemmelser ikke alene mod Taterne, men ogsaa mod adskilligt andet Landstrygerpak, og imellem dette Pak har vel Skøiermaal og Skøiervæsen længe havt hjemme. Det er allerede paafaldende, naar man i Recessen af 1643, 2–21–2, ikke alene finder Anordning om aarlige Inkvisitioner
(Fantejagter, som Almuen nu kalder dem) efter. Løsgjæn-
- ↑ Se Molbech, det i foreg. Anm. anførte Sted.
- ↑ Ihre, Glossarium Sviogothicum, 1769. D. 1, S. 1062. Han skjelner mellem dem og Taterne og mener, at de kaldes kältringar, fordi deres Kvinder under sin Omflakken bare sine Smaabørn med sig i Barmen (kilt).
Omstændighed, at Almuesmanden nu aldeles har glemt den oprindelige Betydning af Navnet Kjeltring, viser, at den lille Kaste, som nu bærer det, i lang Tid maa have været kjendt i Landet; ja allerede i Aaret 1699 kunde en dansk Antikvar ved Navn Otto Sperling, i Ukyndighed om Ordets Betydning og paa Grund af den tilfældige Lydlighed, falde paa at betragte de saakaldte Kjeltringer eller Keltringer som en Levning af Kelterne, Danmarks Ur-Indvaanere, se Pontoppidan, Norges naturl. Hist., 2, 361. Navnet Keltring betyder dog slet og slet en Tigger og kommer af et gammelt dansk og svensk Verbum „keltre,“ at bede, betle, der endnu bruges i den ældste danske Bibeloversættelse, se Molbech, dansk Dialektlexikon, Art. Kieltring.
