Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/200

Denne siden er ikke korrekturlest
186

devægtere altid skulde befare Gader og Veie og aarlige Inkvisitioner eller Fantejagter skulde anstilles. I Aaret 1744 blev der ogsaa i Akershus Stift holdt en saadan Jagt, om hvis Udfald Reskr. 31 Juli s. A. giver nogen Underretning; Antallet af de fangne fordægtige Personer maa have været betydeligt, siden man ser, at Tugthuset kun havde Rum tilovers for 150 af dem, saa de andre maatte slippes igjen; ved denne Leilighed blev det oplyst, at der mellem de opjagede Personer var hele Familier med ældgamle Folk, som uden Hjem og vis Levevei, uden Christendomskundskab og Altergang, fra Barnsben havde strippet om og betlet baade i Sverige og Norge og nu førte med sig voxne Børn og spæde Bornebørn, kort levede ganske saaledes som vore nuværende Skøierfølger. Det er godt at forstaa, at denne Foranstaltning trods den gode Hensigt, som kan have ligget til Grund for samme, ikke kunde udføres saaledes, at den virkelig gavnede; det er nemlig tydeligt, at megen Vilkaarlighed og Ubillighed kom til at finde Sted, naar man paa Fantejagterne tog Rub og Stub af mistænkelige Personer og satte dem ind paa Tugthuset, uden at de just vare overbeviste om at have begaaet nogen paatagelig Forbrydelse. Og vel er det saa, at Fanterne ikke selv have megen Sands for, hvad de skylde Andre; men det ligger i deres Natur at være overmaade snare til at klage over og forbittres ved den mindste Uretfærdighed eller Ubillighed, som fra Magtens Side monne begaaes imod dem. De lode sig derfor sikkerlig ligesaa lidt forbedre ved Tugthusets Tvang, som de tidligere ved Lensmændenes og deres Bondehæres krigerske Demonstrationer havde ladet sig skræmme ud af Landet.

Saa bekvemmede man sig til at slutte et Slags Fred med Fanterne og tolerere deres evindelige Reiseliv. Frdn. 9 Aug. 1754, § 19, erklærede, at „Kjedelflikkere, Heglemagere, Grydesmede, Hesteskjærere og andre deslige, som kunne ansees at stryge Landet igjennem“ (d. e. netop vore Skøiere og vel Taterne med, som man ikke nu længer adskilte saa nøie fra andre Landstrygere), skulde under visse Betingelser have Til-