Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/201

Denne siden er ikke korrekturlest
187

ladelse til at fortsætte sin Levevis og Næringsvei, en Tilladelse, som efter Datidens Anordninger for Resten med Hensyn til Haandværksdrift paa Landet og i Byerne fast kan kaldes et begunstigende Privilegium. Betingelserne var disse faa, at Fanterne skulde være hjemmehørende etsteds i Landet, at de skulde indskrænke sin Omstreifen til Grændserne af et Amt og saa faa sig af Amtmanden udfærdiget et Reisepas eller en Bevilling. Men saa længe havde Fanterne øvet sig i Opfindsomhed og med allehaande Paaskud vidst at klare sig under Tidernes Pinagtighed, at de neppe brøde sig om og benyttede sig af denne Ret da mere end nu, og ligesom Lovene selv vist var udgaaet af Overbevisningen om, at det ikke lod sig gjøre net et Slag at tilintetgjøre Fantefølgernes Uvæsen, saaledes er det heller ikke berettet, at nogen Stiftsbefalingsmand eller anden Øvrighedsperson nu mere tog sig et saa urimeligt Arbeide fore som det, Statholder Gabel i Aaret 1700 roste sig af. Vel udkom der fremdeles en Mængde Forordninger om fremmede Betlere og Løsgjængere; men man kan temmelig trygt antage, at Øvrigheden ialmindelighed var bleven saa træt af at befatte sig med de værste af dem, de uforbederlige Kjedelflikkere og Skøierfølger, at den kun lagde Haand paa dem, naar de nu og da havde været uforsigtige og begaaet altfor store Ulykker og Voldsgjerninger. Men under denne Stilhed og Fred æggedes Fanterne ikke længer som før til Modstand imod Landets Lov og Orden, og deres indbyrdes Sammenhold og Kastevæsen geraadede i Forfald.

Man maa forundres over at, der endnu imellem disse Familier og Almuen, i hvis Midte de færdes, er en saa stor Kløft, som følgende Exempel viser, der er meddelt af en Præst i en i i Aaret 1846 indgiven officiel Indberetning om Fanterne. Jeg har før nævnt Vardalsfølget, en talrig Skøierfamilie, som i flere Generationer har haft et Slags Tilhold i Fjordene indenfor Stavanger. En Afdeling af dette, en fuldstændig Familie med Smaa og Store blev liggende syg af Nervefeber paa en Bondegaard, hvor den havde tiltigget sig Natteherberge. Fanterne laa sammenstuvede i et trangt og usselt