Klæder. Røgen gaar ikke op igjennem nogen Skorsten, men udbreder sig i den øvre Del af Værelset og slipper ud igjennem den af de fire paa Væggene anbragte Glugger, som holdes aaben. Finnerne selv trivedes godt i denne Varme og Røg, som meget snart generede mig. Til denne nøisomme, tarvelige Levemaade, som Alt vidnede om, og til det afsondrede, ensomme Liv passede ogsaa ret godt den store Gjæstfrihed, som jeg mødte overalt paa Finskoven; Gjæstfrihed er jo det vakkre Træk, som Reisende saa ofte tillægge netop saadanne Folkeslag, som kun kjende det lavere Kulturtrins simplere Sæder. Men hvad der da ved Siden heraf forundrede mig mere, var i næsten ethvert Hus at finde finske Bøger, og ikke blot gamle, forliggende Sager fra en bedre Tid, men nye Bibler og ofte æsthetiske Sager, Samlinger af Finlands skjønne Folkepoesi, Bøger, som ikke faaes i Christiania Boglader. Det frapperede og fornøiede mig at se disse Folk staa i saadan litterær Forbindelse med sit gamle Moderland. Jeg forskede naturligvis efter Sammenhængen hermed; men herved skjønnede jeg snart, at jeg endnu kun befandt mig paa Yderkanten af denne Finneverden, hvor man ikke vidste saa god Besked om Slægtens Forholde som længere inde, i Hjertet af Kolonien; ja rigtig Oplysning vilde maaske ingen Anden kunde give mig end den Mand, Finnerne her henviste mig til, „gamle Paul Øieren,“ omgaaende Skoleholder paa Finskoven. Men hvor finder man vel en saadan omvankende Mand? Jeg kunde blot med ny og større Nysgjerrighed fortsætte min Reise længer ind imellem Aasene.
Ingen Hest var at faa; men jeg fik en svensk Fingut til Ledsager og vandrede afsted. Nu blev det Dagsregn; her var melankolsk i denne lidet beboede Skovtrakt, og Gangen under de dryppende Træer og i det vaade Lyng op og ned ad de bratte Stier og over betænkelige Myre, blev dobbelt tung, da det tilsidst viste sig, at Fingutten slet ikke var rigtig kjendt, saa jeg, saa slemt det var nu i Aftenskumringen, mere maatte følge Stregerne paa mit Amtskart end hans usikkre Meninger. Efter 2 Miles høist besværlig Marsch stode vi endelig paa
