løse – Omstreifen overalt skjønnes at have vakt megen Opsigt. Fanterne hedde saaledes i nogle Egne af Bergens Stift Splinter, i Throndhjems Stift Fusser, længere Nord paa Farker, ligesom man ogsaa siger f. Ex. Splintefølger, Farkemaal, o. s. v. Disse Ord ere af dunkel Oprindelse, men ligne Ordet Fant ogsaa deri, at de hyppig bruges som Skjeldsord ogsaa om Folk, som ikke kunne henregnes til de egentlige Fanter. Af denne Grund optage da Fanterne – som jeg dog, i Erindring om Ordets oprindelige bedre Betydning i denne Bog fremdeles kalder Omstreiferkasten – alle disse Benævnelser meget ilde, og for ikke at støde dem vælger Almuen da ofte at benævne dem med saadanne Navne, som ikke have Hensyn til deres formodede fordægtige Herkomst eller kasteagtige Liv. Dels tages enda Hensyn til visse for Fanterne eiendommelige Haandteringer, hvorefter de hedde f. Ex. Vævskebindere, Kjedelflikkere eller Grydebødere, Hesteskjærere (Hestjalkare), Hægtemagere o. s. v., dels til deres sælsomme Levevis, hvorefter de kjendes under Navn af Strygere, Løbere, Farere, Svivere, Stavkarle, Trædragere, (ɔ: Folk, som paa sin Vandring fra Gaard til Gaard drage traat eller langsomt igjennem Bygderne, – hvis Ordet ikke skal være Traaddragere ɔ: Staaltraadtrækkere).
I Søndmøre, fortæller et Sagn, kunde Bønderne i gamle Dage lade baade Stue- og Ladebygninger staa aabne Nat og Dag; men saa kom Fanterne, og fra den Tid maatte man sætte Kroge og Slaaer for sine Døre. Dette Sagn kan tjene til at vise, at disse usle Fantefølger dog have spillet sin Rolle i Folkelivet og udøver ikke saa liden Indflydelse. Det samme merker man ogsaa deraf, at Almuen, som snart glemmer fortjente Mænd og vigtige Begivenheder, ofte i lange Tider bevarer Erindringen om renomerede Fanter og deres Bedrifter. Paa Romerike f. Ex. og paa Stavangerkanten ved man at opregne de der paa en Maade hjemmehørende Fantefølgers, „Steffensfolkets“ og “Vardalslyens,“ Stamfædre 5–6 Led op igjennem. Men naar Fanterne i saa høi Grad tiltrak sig Folkets Opmærksomhed, er det lige til, at Almuesmanden maatte søge at besvare sig det Spørgsmaal, hvad Slags Folk de
