Det var Søndag, og jeg saa vel Finnelivet i dets Søndagsdragt.
Men overalt fandt jeg samme Gjæstfrihed og Renlighed,
samme Tegn paa Arbeidssomhed og Nøisomhed. Man
maa ikke forestille sig disse Finners Legemsdannelse saadan
som Lappernes; de ere store og velvoxne, og jeg kunde ikke
saaledes som de norske Bønder, der vare mere fortrolige med
Eiendommelighederne i deres Physiognomi, adskille dem fra
Nordmændene, hvem de ogsaa lignede i Dragt[1]. Men de
leve et høist besværligt og møiefuldt Liv, de allerfleste som
Husmænd; de drive noget Agerbrug; men Kornhøsten slaaer
ofte feil for dem, og kun faa af dem have mange Kreature at
drive paa Græsgang. Arbeidsfortjeneste med Tømmerdrift ernærer
de fleste, og i et Hus saa jeg Brød, hvis meste Bestanddel
var Bark og Mos. Dels paa Grund af deres Livs Møisommeligheder,
dels maaske ogsaa som Arv fra deres Moderland,
ligger der et tungsindigt Træk over deres Væsen, og de
klagede selv over den sydemän tauti (Hjertesyge), som fulgte
dem i deres ensomme Skovliv. Men det var et belevent,
dannet Bondefolk. Jeg traf rigtignok en Fingut, om hvem
man sagde mig, at han, voxet op paa en afsidesliggende Plads,
først i Konsirmationsalderen havde lært Norsk, det han endnu
kun ufuldkommen kunde tale. Men de Allerfleste havde foruden
sit Modersmaal ogsaa lært Norsk til Fuldkommenhed,
og dette maa nødvendig have bidraget til at udvikle og hæve
deres Sands. Jeg traf ogsaa Finner, f. Ex. min Vært, som
læste og skrev baade Norsk og Finsk ganske korrekt. En ung
Finnepige, den gamle Skolemesters Datter, der længe havde
været i Tjeneste nede i den norske Bygd, sang for mig, og
det, som mig syntes, med en ren Stemme, der var det vakkre
finske Sprog værdig, nogle paa Finsk oversatte Sange af
Frithjofs Saga og forklarede mig derefter med stor Nøiagtig-
- ↑ Jeg maa dog erindre de nette „Finsko,“ flettede af Remme af Birkenæver, og den af samme Slags Fletning dannede „Finkunte,“ et Slags Skreppe eller Randsel – begge finske Opfindelser, endnu brugelige i Finland, men som allerede de Norske have taget efter.