vel monne være, og hvorfra de vare komne. – Og Spørgsmaalet besvaredes paa forskjellige Maader. Nogle lode sig nøie med den simple Antagelse, at disse fremmedagtige Folk kun vare indvandrede i Bygden fra en anden Egn i Landet; det omtalte Vardalsfølge f. Ex. i Fjordbundene indenfor Stavanger, hedder rimeligvis saaledes, fordi det troedes at være indslyttet fra Vardal ved Mjøsen[1]. – Andre fandt Forskjellen mellem Fanternes og det øvrige Landsfolks Sæder og Levevis større og kunde da ikke tænke sig dem anderledes end som Udlændinger; man lagde Mærke til, at Fanterne sig imellem talte et uforstaaeligt Sprog; dette kaldtes efter en endnu temmelig hyppig Talebrug at „tydske,“ og Fanterne gik da under Navnet Vildtydskere – et Navn,som de maaske især bære i Thelemarken, hvor Almuen endnu har Erindring om nogle tydske Bergfolk, som – jeg troer – Christian 3die sendte til Landet, men som siden sloge sig paa Røveri deroppe imellem Fjeldene. – Men mest almindelig hører man dog den Mening hos Almuen, at Fanterne ere Finnefolk. Og det er neppe den ovenfor omtalte lærde Hypothese af Pontoppidan, som har givet Anledning hertil; snarere har Pontoppidan faaet Ideen dertil af Folket. Fra Arilds Tid have jo Finnerne staaet for Nordmændenes Phantasi som et afgjort Trolddomsfolk, og det maatte falde den enfoldige Almuesmand naturligt at overføre paa Fanterne al den lønlige Tillid og lønlige Frygt, som Overtroen nærede for de mere tilsyneladende end virkelig foragtede Finner, da Fanterne ikke blot, som det senere skal vises, have gjort Udøvelsen af magiske Kunster til en Hovedsyssel, men ogsaa have fundet deres Regning ved at blive anseede for Finner og arve al den overtroiske Fordom om dem, som nu
- ↑ I lang Tid have flittige Bøndergutter fra Vardal gaaet Landet rundt og solgt Bliktøi, Hægter og lignende Fabrikata, som endnu i Mængde forfærdiges der i Præstegjeldet. Nu pleie ogsaa Fanterne – men som oftest kun for saaledes at faa Paaskud for sine Omvandringer – at befatte sig med samme Slags Haandværk og Handel. Det er muligt, at dette har givet Anledning til den Forvexling, som vel ligger til Grund for hin Benævnelse.
