{sperret|Kraft}} meddeler paa det ovenanførte Sted Sagn om dem fra Stange og Hurdalen, og han formoder deres Tilværelse saa langt mod Vest som paa Modumsaasen, saasom en liden Skovbygd der, omkring Glittre-Vandet ved Grændsen af Modums og Lier Præstegjeld, bærer Navnet Finmarken. I de andre her nævnte Egne finder man ligedanne Stedsnavne, „Finneplads“ og desl.; ogsaa paa Krogskoven i Hole Præstegjeld er der et lidet „Finmarken.“ Og det er ikke blot Formodning, at disse Navne ere Erindringer om smaa Aflæggere af Finnekolonien. Allerede imellem Aarene 1650–60 klagede Præsten i Modum (Klageskriftet findes i Rigsarchivet) over, at en Del Finner uden Forlov havde slaaet sig fast i Skoven og ødelagde den ved Braatebrænding. Det var maaske den ovenfor anførte, i Aaret 1648 udkomne Landsforvisningslov, som bragte dem til at tye hen til disse fjerne Egne. Vel paa Grund af flere saadanne Klager paalagde en Instruktion af 7de Febr. 1685 Amtmændene at have nøie Indseende med „Skovfinner, Tryglere og Jøder, som ei maa lides,“ og til Følge heraf stævnede Fogderne i Budskerud og paa Ringerike i Aaret 1686 alle Finnerne ned til Thing og anstillede Ransagelse over dem. Beskrivelserne af disse Forretninger, som jeg har seet i Rigsarchivet, indeholde fuldstændigt Mandtal røver dem. Og man ser deraf, at der boede Finner i Sigdal og Modum, Hole og Norderhov, navnlig ved Glittre-Vandet (hint „Finmarken“) paa Modumsaasen og omkring paa Krogskoven, paa Pladse der, som Sagnet tildels endnu „nævner, skjønt ikke alle nu længer ere beboede. Der var paa disse Steder over 20 Familier; Tid efter anden sees det, vare de indkomne fra Soløer; de søgte vel til Kirkerne i Bygderne, og de fleste af dem havde, navnlig paa Modumsaasen, som Bygselmænd eller Husmænd erhvervet sig Ret til at bo i Skoven; men nogle af dem vare dog ikke i dette Tilfælde, og Almuen klagede stærkt over den Skade, de gjorde med sin Braatebrænden.
Nu finder man ikke mere Spor af nogen fremmed Nationalitet her paa disse Kanter, skjønt vel fornorskede Efterkom-
