Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/23

Denne siden er ikke korrekturlest
9

engang havde rodfæstet sig hos Folket. Dette er ogsaa paa mange Steder, som man senere hen skal se, fuldkommen lykkedes dem, og derved er det maaske for en Del gaaet til, at paa Lister og Jæderen f. Ex., hvor man dog sikkerlig i Aarhundreder ikke har seet nogen Fin, er Erindringen om Finnerne og Troen paa deres hjælpende og hævnende Magt endnu den Dag idag ganske frisk og levende; enhver fremmed Fantekone, idetmindste naar hun ser dygtig ful og fordægtig ud, hedder nemlig her uden videre Finkone, og de mangehaande mystiske Midler, som de for Buskapens Velfærd eller Børnenes Sundhed omhyggelige Husmødre ikke undlade at anvende for at forebygge Virkningerne af det Troldskab og Fanteri, som kanske følger en saadan Kvinde, naar hun nærmer sig et Fæhus eller træder over Kjøkkentærskelen (man erindrer f. Ex. det meget frygtede “Finskot“), disse Midler have maaske allerede i den fjerne Oldtid været anvendte mod de virkelige Finners dæmoniske Kunster.

Saaledes har Almuen paa sin Vis gjort sig Formodninger om disse Menneskers Herkomst og anstillet sine Betragtninger over det i og for sig høist mærkelige Phænomen, som Tilværelsen af en saadan afsondret Slægt, en formelig Kaste, frembyder. Men ved Siden heraf er det dobbelt underligt at se, hvor lidet de mere Dannede, de, som skulde kunnet give Forklaring om denne Kastes virkelige Herkomst og Væsen og finde paa Raad til at rette paa deres ulykkelige Kaar og forbedre deres fordærvede Sæder, hvor lidet de have ændset denne Sag. Vistnok har neppe nogen Mand, Lærd eller Ulærd, uden deltagende undren kunnet betragte en saadan Fantefamilie paa dens sælsomme Færd igjennem Bygderne; stundom har vel ogsaa Synet af disse fremmedagtige Væsener med de sorte Øine og mørke Ansigter, virkelig orientalske Physiognomier, som man endnu kan finde i Fanteflokkerne, vakt en dybere Interesse og opfrisket dunkle Sagn om Tatere eller Sigenere, som i gamle Dage fra det fjerne Østen paa eventyrlige Tog skulle have vovet sig ind i den mere civiliserede Verden; men for det meste er det vel forblevet med en saadan kort Undren; Faa