Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/230

Denne siden er ikke korrekturlest
216

i de sydlige Egne af Throndhjems Stift og selv i Østerdalen, men nu er svunden ind til ganske faa Familier; det er da tydeligt, at de omvankende Familier af forarmede Lapper endnu mindre kunde bevare sig i Tidens Længde; men at man virkelig i ældre Tider saa flere af dem, det sees af et interessant, hidtil utrykt, i Rigsarchivet opbevaret Skrift om Finnefolkets Tilstand før Missionens Tider; det er en Relation af en Student Povel Resen, som i Aaret 1706 fra Kjøbenhavn blev sendt op for at undersøge Lappernes Forholde. I denne Relation inddeles Folket i 3 Klasser, Fjeld- og Sølapper samt Tiggerlapper. Disse sidste skildres med Træk, som ganske svare til det nys givne Billede. Det siges om dem, at de formedelst deres stadige Omflakken mellem Nordmændene besad noget mere Kundskab om Christendommen end deres Brødre paa Fjeldet, men det føies til, at den mere bestod i en Øvelse i at snakke Nordmændene efter Munden. Tingen var vel den, at medens de i det Hele taget bedre Fjeldlapper ulyksaligt svævede imellem de Christnes Haab og sin egen Hedningefrygt, saa vare Tiggerlapperne sunkne ned i sløv Ligegyldighed for alt Helligt, vare blevne et Slags Fantefolk.

Men en Ting er ret paafaldende ved disse samme Tiggerlapper. I aandelig Henseende, i religiøs Sands og nationale Dyder, stode de vel ligesaa dybt under sine nomadiske Landsmænd oppe paa Fjeldet, som Landeveiene, de traskede paa nede i Dalbunden, laa lavere end de luftige Fjeldsletter, hvor Nomaderne streifede om, og dog formaaede endnu Nationalitetens seige Magt at gjøre sig gjældende selv i Tiggerlappernes lave Kreds. Der berettes om det Bygkorn, som for en eller anden Ceremonitjenestes Skyld lagdes ved Siden af Mumierne i de mørke ægyptiske Gravhuler, at det endnu eftetr Aartusinders Forløb har bevaret Spirekraften i sig; ligedan er der endnu kjendelig Finneart i hine bedrøvelige Tiggerlapper, som dog i Generationer have holdt til i det skumle Dyb mellem Bærmen af Folket. Man skulde tro, at de maatte være aldeles sammensmeltede med det Tater- og Skøierpak, de traf sammen med paa Betlerstien, og dog er det ikke saa. Al-