dre Folk i Landet behandlede dem med større Sindighed og Ligegyldighed, og at Brændevinets onde Magt fuldendte Udviklingen af alt det Vederstyggelige, som allerede før laa i Fanternes Sæder, og ødelagde det sidste Anlæg til Dyd hos dem.
Tidligere dannede Fantestammerne mere bestemt affattede Kaster, der med al sin lovløse Færd dog sig imellem agtede visse Love, fulgte visse Grundsætninger, som satte en Skranke for den yderligste Demoralisation og endog spredte en vis Interesse over det sælsomme, mystiske Fanteliv. Nu findes der kun svage Spoer deraf, idet Fanterne mest ere sammenblandede i et charakterløst, vederstyggeligt Pak, som, selv i sit indbyrdes Forhold uden Følelse for Ære og Skam, har overgivet sig til en dyrisk Raahed, Uærlighed og Ryggesløshed, der ingen Grændser kjender. Det hele Fantevæsen er som en giftig Urt, der engang florerede med brogede Farver og i det Høieste vakte Nysgjerrighedens flygtige Undren; nu udsteder den sine giftige Frø og tvinger til større Opmærksomhed.
Hvorledes skal jeg uden Anstød kunne skildre den Usædelighed, som gaar i Svang her? Almuen fortæller, Fanter selv tilstaa, og officielle Indberetninger bekræfte, at der altsom tiest sees Fanter, som, lig tyrkiske Paschaer, føre med sig et Harem af 2–3 Fruentimmer, hvilke da efter Herrens Luner maa skiftes til at udføre en Tjenesiepiges Forretninger og nyde Hustruens Rang. Saadanne Kvinder kunne ogsaa med eller mod deres Villie byttes bort mod andre, hvis større eller mindre Elskværdighed da maa erstattes med f. Ex. en Slurk Brændevin eller nogle Ruller Tobak. Saa stor kan ogsaa den Skjønnes Ynde være, at en hidsig Elsker med Magt, med Knivstik og Slag, søger at tiltvinga sig hendes Besiddelse. Fanter have fortalt mig Historier om en saadan Scene, hvor den Fornærmede skal være bleven liggende død paa Pletten, og en Fant har fortalt mig, at han skyndsomt forlod baade Kjæreste og den Hest, han havde faaet i Medgift med hende da han paa en Markedsplads fik høre, at en bekjendt Slagsbroder, der tidligere havde eiet hende, men en Tid havde siddet indespærret i en Strafanstalt, nu var paa fri Fod og paa Sporet
