Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/242

Denne siden er ikke korrekturlest
228

standset paa Veien af et ganske lidet Følge, hvoraf et Par Karle, han havde havt for sig i Retten, kjendte ham igjen; de nærmede sig ham paa en saadan Maade, at han fandt sig beføiet til to Ting, at give den nærmeste af dem et vægtigt Slag med Svøbeskaftet og saa kjøre afsted alt hvad Tøiet kunde holde, forfulgt en Stund af de Forbittredes Huien og Forbandelser.

Men man følge Fantefølgerne ind i Husene for at se det Overmaal af Brutalitet og Vold, hvormed de forstyrre Folkets Fred! I Værdalen, netop paa det Punkt, hvor Jæmtelandsveien bøier af fra Landeveien langs Throndhjemsfjorden, ligger en pyntelig Husmandsstue. Der, tænkte jeg, maa man have havt god Anledning til at betragte „Vandringernes“ Færd, og jeg bedrog mig ikke. Husmanden fortalte, hans Kone fuldstændiggjorde og nogle netop tilstedeværende Naboer bekræftede følgende Historie: En Aften sent – det var tidlig om Vaaren, strax efter Levanger Marked – dundrede det paa Døren; denne aabnedes naturligvis i største Skynding af de af sin dybe Søvn opvaagnende Beboere, og et Fantefølge paa 2 Mænd og en Kvinde bad og fordrede og truede og tiltvang sig Indgang og Natteherberge. Husfolket havde intet Andet at gjøre herved end at holde sig vaagne og give Agt. Indholdet af en Brændevinsflaske drev snart Vildheden hos de Fremmede til det Høieste, og begge Karlfolkene røg op i Slagsmaal. Husbonden kunde ikke stagge dem; Alting, baade Levende og Dødt, maatte vige for deres Spark og Tag. Tilsidst satte Manden sin Kone og sine Børn ind i et Sidekammer, skjød en Seng foran Døren og løb saa – man forestille sig, hvorledes Angst og Harme har bevinget hans Skridt! – efter „Kongen,“ Bygdevægteren, der boede et godt Stykke Vei borte. Tilbagekommen med denne finder han blandt andet Stuedøren knust og et stort Væggeskab væltet overende, den ene Fandt liggende som død paa Gulvet og den anden vanvittigt dandsende og huiende og trampende paa sin Kammerats Bryst. Hvad var der nu at gjøre? Husmanden med Bygdevægteren maatte holde Vagt, til det gryede ad Dag. Da gik Vægteren til Lensmanden