Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/246

Denne siden er ikke korrekturlest
232

den hele Sommer igjennem lagt i Land ved Gaardene og Pladsene og der tiltruet sig alle sine Fornødenheder og Mere til. Del synes ubegribeligt, at ikke Amtmanden har modtaget mangfoldige Klager hvert Aar; men det er netop det utaalelige ved Tilstanden her, at den Del af Almuen, som bor saaledes, at den i mindre Grad besværes af Fanternes Besøg, ikke videre ændser dem, og at den Del som lider af deres Gjæsteri, enten af overtroisk Frygt for deres overnaturlige Magt eller af mere rimelig Frygt for deres naturlige Hevn ikke tør kny.

Hvad er nu retfærdigere end Harmen over disse Ugjerninger, end Foragten for dette ryggesløse Pak? Jo, Smerten over den Elendighed, der som en Forbandelse hviler over denne Slægt. Jeg ved det vel, at den Jammer og Nød, der indesluttes i de faa og smaae Fantefølger, er som Intet at agte imod den Armodens og Vankundighedens og Usædeligheden Ulykke, som hviler over en langt talrigere Mængde af Lidende i de lavere Klasser i Samfundet, der mere og mere og med største Ret vinde Menneskevennens Deltagelse, lægge Beslag paa Lovgiverens, paa den Styrendes, ja paa hver tænkende Medborgers Opmærksomhed. Men jo mere uværdigt og foragteligt Fanternes Liv er, jo snarere man derfor er til at vende sit Blik bort fra dem, desto mere skrigende træder ogsaa deres Elendighed os imøde. Den vil tvinge os til at lade Uvillien og Foragten fare og give Medlidenheden Rum.

For et Par Aar siden blev en Fantekvinde bragt ind her til Christiania og sat paa Tugthuset. Et 15aarigt Pigebarn fulgte hende. Dette Barn havde allerede ved Fødselen af den utugtige Moder arvet en hæslig Sygdom, som under en bestandig Vanrøgt naturligvis artede sig værre og værre. Jeg saa Barnet og skal aldrig glemme det Syn. Hendes Ansigt havde fast tabt den menneskelige Form; Øinene, Næsen, Munden vare til Ukjendelighed destruerede, og jeg kunde vanskelig gjenkjende den menneskelige Røst, end mindre forstaa Ordene i hendes Tale, skjønt dog de, som vare mere vante til at høre hende, bevidnede, at hun havde endog gode Forstandsevner. Hun skulde være indsat paa Redningsanstalten, som ellers mod-