Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/249

235

den er, og hvad jeg i denne Henseende har Andre at takke for. Jeg kan jo nok mene ved mig selv at have arbeidet noget og beflittet mig for dette eller hint; men jeg mindes ogsaa, hvorledes Forældres Formaninger, hvorledes de i mine Omgivelser herskende Anskuelser og Sæder, hvorledes Statens ogsaa til mit Gavn sigtende forskjellige Institutioner have dannet min Sands, have lært mig at skjelne mellem Godt og Ondt, anbefalet mig gode Grundsætninger, vænnet mig til gode Sædvaner, have stræbt at fremme og virkelig bidraget til at fremme mit ydre og indre Vel. Jeg ser en Vexelvirkning mellem min fri Selvbestemmelse og Indflydelsen af den private og offentlige Visdom og Omhu, ved hvilken Gud har villet lede mig. Men hvor er Begyndelsen i denne Vexelvirkning? Aabenbart udenfor mig selv. Og hvorledes skulde mit Liv være blevet, hvis det havde havt et andet Begyndelsespunkt? Saa spurgte jeg mig selv i Samtalen med hint Menneske, og mit Svar paa Spørgsmaalet var en bevæget Følelse, hvori paa en Gang laa en frydefuld Bevidsthed om min egen uforskyldte Lykke og dyb Smerte ved Synet af hans grændseløse Ulykke. Thi han var ikke blot undfanget i Synd og født i Misgjerninger som vi andre Mennesker; han var opvoxet og opdraget i en Kreds, hvor de Træk af Ømhed og naturligt Anlæg til Dyd, som nu og da kunde aabenbare sig, vare for svage til at gjøre synderligt Indtryk paa hans Sind, og hvor det, som de Ældre udtrykkelig søgte at indprente Barnet, ligesrem var Lastens Grundsætninger, og hans Forhold til Folk udenfor hans nærmeste Omgivelser var saadant, at hans naturlige og tillærte Uskikkelighed altfor ofte fremkaldte Yttringer af Hidsighed og Uvillie mod ham, der atter kun bidrog til at drive hans uskikkelighed, hans Trods og Uforskammethed til det Yderste. – Man maa harmes – det er vist og sandt – ved Synet af de mange Uterligheder og Forbrydelser, som Fantefolkenes Frækhed vover at begaa i vort Land, hvor dog saa mange gode Love skulde tvinge Folk til Orden; men endnu mere maa man bedrøves ved Tanken om, at de samme Loves gode Aand, at Samfundets gode Villie ikke har havt Magt til at afvende den usalige