thi han har ikke øvet sig saaledes i at arbeide for et godt Formaal og glæde sig ved Nydelsen i Haabet; Haabets Evne selv, den høiere Forestillings Magt, er saa overmaade svag hos ham; han trænger til mere umiddelbar Nydelse og Adspredelse under Ensformigheden; hans sløve Sind søger hyppigere og bestandig nye Pirremidler, og dem finder han lettest i en uafladelig Stedsforandring med dens Vexel af altid nye Forholde. For at undgaa et let Arbeides Ensformighed og Kjedsomhed vælger han heller lange og tunge Dagmarschers Møie. Tiden falder ham saa lang, naar han er i Rolighed: han trykkes og overvældes af Tidens Magt, og villie- og tankeløst glider han ud i Rummet. Ved hver Times Arbeide vinder den Flittige et Tillæg til sin Lykke; hans Hjertefred skyder en ny Rod, hans Haab udfolder et nyt Blad; men den sløve Omstreifers Hjerte har aldrig smagt Fred, og hans Aand kjender ikke Haabets Opmuntring, og for hver Mil, han paa ilende Fod tilbagelægger, søger han, ledet af et ulykkeligt Instinkt, at flygte for de nu og da opvaagnende alvorlige Tanker og end yderligere at „udslukke Aanden.“ Derfor ser man ham gjerne ile mere rastløs, jo ældre han bliver, og jo tungere vel de mørke Tanker ruge over ham. Etsteds i Nordlandene havde en Fattigkommission forbarmet sig over en gammel og skrøbelig Omstreiferkvinde og skaffet hende et Lægdslems Ro, og i Nordlandene ved man at det er besværligt at færdes enten til Lands eller til Vands; men Kvinden var alligevel glad, da hun efter nogen Tids Forløb fandt Leilighed til i Følge med et Fanteselskab, som just kom forbi, i al Hemmelighed at stryge afsted og begynde det besværlige Reiseliv igjen. Folk i Bygden forundrede sig storlig over Mennesket; men det, de forundrede sig over, var her vist meget naturligt.
For et Par Aar siden anholdtes et lidet Fantefølge i Lesja, øverst oppe i Gudbrandsdalen; Fanterne sad arresterede en længere Stund, straffedes saa som Løsgjængere og bleve derpaa løsladte. Blege og afkræftede af Fængselsluften og Vand- og Brødstraffen begave de sig dog strax paa Veien ud af Bygden og det op over den Hei, som fører til Sund-
