Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/254

240

tabt. Men uden enten selv at nyde nogen rigtig Glæde i Livet eller yde nogen Nytte i Samfundet tære ogsaa Fanterne sin fulde Del af, hvad det arbeidsomme Folk i Landet forhverver. – Et hjerteskjærende Syn er det store Antal af Sindssvage i vort Land, Fjanter og Rasende, disse sørgelige Vidner om vort Fjeldlands karrige Natur og barske Klimat, der ofte knækker Menneskets baade legemlige og aandelige Kraft; Frænder og Naboer maa gjøre sig Flid for at lede de Svages Forstand eller styre deres Ubændighed, en Møie saa stor og smertelig, at Staten i den senere Tid har maattet alvorlig berede sig til at dele den. Men hele Nationer skatlægges ogsaa for Udgifter til de kostbare Foranstaltninger, der skulle hæmme Yttringer af Fanternes moralske Svaghed, voldsomme Udbrud af deres med god Forstand udrustede Villies Raseri, Udgifterne til de atter og atter forbryderske Fanters Fængsling, Forhør, Domfældelse, Afstraffelse, og dette Nationalonde falder saa meget tungere, som man maa kunne sige sig selv, at det ikke har sin Rod i uafvendelige Naturaarsager, men i en Ufuldkommenhed ved de menneskelige Foranstaltninger eller den hele Samfundsindretning, som skulde have gjort det umuligt for dette Fantevæsen at udvikle sig til en saadan Styrke. – Møien med de Blinde og Stumme og Rasende bærer dog i sig den Trøst, at naar Vorherre engang løser op for dem, saa er deres Ulykke endt; over et andet Nationalonde derimod ligger der en haabløs Smerte; det er Spedalskheden, denne pinagtige og fæle Sygdom, fæl, ikke blot fordi Videnskaben endnu ikke har fundet den Urt, hvormed den kan læges, men fordi den som en ond og uafvendelig Skjebne hviler over hele Familier, ofte gaar i Arv fra Forældre til Børn og Børnebørn. I Aaret 1845 taltes der i Landet 1123 Spedalske og 1145 Fanter. Hvilken Lighed allerede i Tallet! Og som de Spedalske synes at være uhelbredelige, saa synes Fanterne at være uforbederlige; som de Spedalskes Ulykke gaar i Arv, saaledes forplantes Fanternes Vanart fra Slægt til Slægt. Men i et Stykke er der desværre ikke Lighed her. Den legemlige Spedalskhed skal ikke være smitsom; Fanternes aandelige Spedalskhed deri-