mod virker med en betænkelig Magt som en moralsk Smitte. Fanterne have ligefrem lokket Nogle til at slaa sig i Lag med dem; Andre have selv i Fanternes Selskab søgt den Trøst og Hjælp, de have forskjærtset sig i det bedre Samfund; det Exempel endelig, som Fantefølgerne give, Exemplet paa, at det gaar an at leve i Landet i en bestandig Trods mod Landets Sæder og Love, at Folket og Øvrigheden ser paa Omstreiferes Ørkesløshed og Liderlighed og ikke med uimodstaaelig Kraft sætter Skranke derfor, det har for mange været en Opmuntring til at træde ind paa den samme Fantesti. At dette er saa, skal formentlig vise sig af Fremstillingen i nærværende Kapitel, som skal omhandle flere Slags Landstrygere, der for største Delen ikke vare medregnede i hin Fortegnelse over de 1145 Fanter, som sidste Folketælling bragte for Dagen.
Der ligger et vist Trylleri over Fanternes hemmelighedsfulde omsværmende Liv, og dette har forlokket Mange ligesom Løgtemanden, der med sit falske Skin leder Vandringsmanden ud i den bundløse Myr. Jeg tænker her ikke just paa Fanternes egne kuriøse Fortællinger om Præstedøttre, der skulle være blevne forelskede i raske Fantegutter og have flygtet afsted med dem; men jeg tør fortælle et Par mere troværdige Historier. I Birkrim, Annex til Helleland i Christiansands Stift – den forrige Præst i Sognet har fortalt mig Historien – levede for nogle Aar siden en ellers adstadig Bondekone, hvis Liv saaledes engang berørtes af Eventyrenes hemmelige Magter. Et betlende Fantefølge besøgte hende, og efter lang Taalmodighed med dets Uforskammethed kom hun omsider til i et kort Ord at give sin Uvillie Luft. Fanterne gik da, men med et mystisk Ord fra en af dem, at det ikke skulde vare længe, før den yttrede Vrede skulde vende sig til Kjærlighed. Og hvad skeede? Konen, som vel efter de herskende Begreber tænkte paa det Farlige i at have sagt en Betlende Nei, grundede paa de sælsomme Ord, grundede, grublede, blev urolig, forlod Mand og Børn og Hus og – opsøgte Fanterne. Det var, som om hun følte, at de havde hendes Sjel i sin Magt. Hendes Mand maatte lede hende op og havde stor
