Sorg og Møie, før han fik hende bragt til Besindelse, saa hun atter indtog sin gamle Plads. – En mere end 90aarig Lægdskone paa Romerike fortalte mig en ligedan Historie fra sine unge Dage. Det var en spræg Bondegut, som hed Ouen; i fuld Mundering ilede han til Exercerpladsen; men da mødte han en Gjente af Steffensfolket, som saaledes „forvildrede ham med Øine sine,“ at han glemte sit Kompani og sin Odel, fulgte den huldreagtige Kvinde op i Skov og Mark, gjennem Bygd og Land, og blev med hende Stammefader til Ouens-Følget, et af de mange Fantefølger, som i lange Tider have været Romerikes Svøbe. – En Fant fortalte mig et lignende Træk af sit eget Liv. Han hørte til en Familie, som nok i tidligere Tider havde ført et halv omstreifende Fanteliv; men hans Forældre havde omsider bosat sig i en af vore Smaabyer, og Gutten var kommen til Søs. Men som Matros hjemkommen fra Reis traf han en Fantegjente, der i hans Øine var saa urimelig vakker; han forlod Skibet – jeg troer, endnu før Afmønstringen –, slog sig i Lag med hende og hendes Følge og blev komplet Fant. Han skildrede mig med stor Sandhed, hvorledes han rigtignok ikke i Begyndelsen kunde bekvemme sig til at gjøre Parti med sine nye Kammerater, naar de „toge Hus“ om Aftenen, naar de med Støi og Trudsler tiltvang sig Herberge hos en forskræmt Bondefamilie; hans Kjæreste maatte da bære Kveldsmaden ud til ham paa Marken, og selv gik han først ind, naar Husets Folk omsider vare faldne i Søvn. Men efterhaanden lærte han dog baade denne og andre Fantestreger til Fuldkommenhed. – Se, saaledes er det ofte altfor romantiske Forholde, der have medført, at en Valders-Ola en Lisa fra Byen og flere Personer, der dog „ere komne af Folk,“ have giftet sig ind og ere blevne naturaliserede i de ægte Fantefølger.
Man studser undertiden ved at træffe enligt omvankende, betlende Børn i 10–15 Aars Alder, som have forvildet sig mange Mile bort fra sit Hjem. For et Aars Tid siden fangedes paa Christiania Gader en saadan Smaagut fra det nordlige Sverige. Forfølger man saadanne Børns Historie,