kan man finde, at deres Forældre uheldigvis boede nær ved en Veigrind og istedetfor at holde Børnene til Skolegang og nyttigt Arbeide lode dem øve sig i den slette Bestilling at lukke op Grinden for Reisende for med det samme at tilbetle sig nogle Skillinger til Tak for Umagen. Eller det er uægte fødte Børn, hvis ligegyldige Fader og hjælpeløse Moder have paatvungen sin Kommune Møien med deres Opfostring; men altfor ofte samler der sig om saadanne af sine naturlige Forsørgere Forladte en saa stor Sum af Ligegyldighed og Foragt og Uvillie fra deres Omgivelsers Side, at selv deres gode Skydsengel ikke formaar at fjerne alle Anstødsstene og mildere deres Skjæbne og bevare dem i det Gode. Saa kan det træffe, at en saadan Smaagut, halvt dreven af Fortrydelse over det foragtelige Liv, han har levet, men ogsaa halvt lokket af det Ustadighedssind, som den mangelfulde Opdragelse har ladet trives hos ham, pludselig søderriver de svage Baand, som bandt ham til hans Hjem, og gaar ud i den vide Verden did, „hvor Taaen viser fram.“ Hans endnu aabne og vakkre Ansigt er hans gode Reisepas, og hvor han kommer frem, giver man ham gjerne Mad og Husly. Ak, men om nogle Aar gaar han allerede omkring i elendige Laser, som neppe skjule hans Urenlighed og stygge Saar; han føler det selv, at han nu mere er Gjenstand for Uvillie end for Medlidenhed, og han skyr det stadige Liv mellem andre Mennesker. Transporteres han til sit Hjemsted, er han glad ved at komme bort igjen; sættes han ind i Christiania Redningsanstalt, skynder han sig at undvige (Redningsanstaltens Protokoller beretter dette om flere saadanne baade Piger og Gutter); de eneste Mennesker, han synes at kunne trives imellem, ere Fanterne, der ogsaa gjerne optage ham imellem sig som Hestedreng.
Som Fantefolkets Færd nu længe har været, kan man godt forstaa, at et Fantebarn saaledes har kunnet omtumles af Livets Bølger, at det i sin voxne Alder ikke kjender og ikke kan faa kjende sine tidligste Skjebner. Der gives virkelig ogsaa Personer imellem Fantefolket, som historisk talt svæve saaledes i Luften, at de ikke vide, hvem deres Moder var eller
