Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/263

Denne siden er ikke korrekturlest
249

Historie. Hun havde hørt hjemme i Gudbrandsdalen, var forlovet der og skulde havt Bryllup til Høsten; men den samme Høst, jeg tror det var i Aaret 1838, indtraf et haardt Uaar der i Bygden, og blandt de Mange, som maatte ty til andre Bygder for at saa noget til Livsophold, var ogsaa dette Par; men under de trange Kaar havde de ikke vundet mere end fra Haanden til Munden; Gutten gik paa Dagarbeide hist og her paa Gaardene; de havde intet Hjem eller fast Opholdsted, og endnu vare de bare Kjærestefolk, til hvis Armod der saaledes vel føiede sig Sky for andres Blikke og Domme. Hvor jeg med Vemod betragtede de vakre, klarøiede Børn, som under saa mislige Forholde skulde gaa den tvivlsomme Fremtid imøde!

Ved engang at gjennemse en Lensmands Protokoller fandt jeg ogsaa en, der indeholdt Fortegnelse over alle de Rømlinger, som imellem Aar og Dag bryde ud fra Arrester og Strafanstalter, og som der da lyses efter paa Kirkebakkerne. Det er ikke saa faa Personer, der ere i dette Tilfælde. Og hvilket Liv disse Mennesker maa leve paa den bestandige Flugt! thi det er ikke nok at have flygtet for Arrestforvaren; Flugten er endeløs; de maa flygte for hvert Menneskes Syn, maa søge at flygte for Sandheden selv. Nogle have med en Kraft, som var et bedre Maal værdig, hele Aar igjennem spillet Døvstummes Rolle for saaledes at undgaa Ransagelse; men nogle have ogsaa fundet sin Regning ved at skjule sig i den Dunkelhed, som omgiver Fantefolket. Se et Exempel! En Person var rømt fra en Arrest, jeg tror i Stavanger, og traf en svensk Fantekvinde, hvis Mand eller Kjæreste nylig var bleven sat ind i en anden Arrest. Hun havde hos sig Mandens Pas, hvis Signalement ulykkeligvis passede ret godt paa Rømlingen. Disse to bleve snart Forbundsfæller; han gik ind i den forrige Mands Rettighed som Pashaver og i andre Henseender, og hun fik til Gjengjeld eie hans Person; det blev hans Frihed, der efter en Række af saadanne Omvexlinger, som høre Fantelivet til, endte med en Slaveridom paa Livstid.