Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/264

Denne siden er ikke korrekturlest
250


Hvert Aar offentliggjøres Lister, som vise Antallet af dømte Forbrydere. Dem der kunde overskue den trinvise Udvikling af Skrøbelighed og Forbrydelse og Last, som hine Talstørrelser betegne! den, der kunde finde Kilderne til den voxende Ulykke, som det aarlig voxende Antal af Forbrydere er det sørgelige Vidne om! Lad mig her kun dvæle ved et enkelt Træk, paapege Sporene af deres Vei, som gjennem flere Grader synke ned til Fantelivets Dyb! – Det er en Kjendsgjerning, som Mange selv af dem, der i moralsk Henseende have været heldigere, ville stadfæste, at det Maadehold, det Alvor, de Grundsætninger, som man monne have bevaret i Hjemmets stille Ro, lettelig blive ligesom skudte tilside, naar man færdes imellem Fremmede, hvor man ikke længer føler sig bunden ved Venners og Kjendingers Iagttagelse og Dom, og hvor man ikke altid mindes det Guddomsøie, som skuer overalt. Jo mindre moralsk udviklet Mennesket er, jo mere han derfor i moralsk Henseende har været baaren og støttet af fine Omgivelser, desto større er Faren for hans Sædelighed, naar han pludselig maa forlade Hjemmet for paa egen Haand at træde ud i den vide Verden; mangt ungt Menneske helst af den enfoldigere Almueklasse synes derfor at glemme den ligesom nedarvede Fromhed, den ham indprentede Agtelse for det Gode, lige saa hurtigt, som han opslider det første Sæt af hjemmefra medbragte Klæder, og derfor vilde man maaske kunne finde, at Forbrydelsernes Antal i de sidste Decennier har tiltaget omtrent i samme Forhold, som den større Rørelse i Landet har bragt mange Mennesker af Arbeidsklassen til at forlade Hjemmet og færdes i fremmede Kredse, hvor nye Fristelser møde, og hvor Sjelen savner den tilvante Støtte for sin Dyd. – Naar nu en Forbryder udgaar af Strafanstalten, burde han helst vende tilbage til sit Hjem, hvor han, bestandig iagttaget af fine Kjendinger, altid vilde føle sig opfordret og formanet til at aftvætte Pletten paa det god Navn, til at stræbe at gjenvinde sine Sambygdingers Tillid og Agtelse. Men gruer han for det arbeidsomme og ordentlige Liv, flyr han den grundige Omvendelses Offere, saa søger han netop ikke did, hvor