Stemmen, ja med en uovervindelig Modstand mod alle Indvendinger og Trudsler, Tillokkelser og Lidelser, med en Forsagelse og Standhaftighed, som synes at vidne om en Sjel, der i sin faste Overbevisning og glade Henrykkelse ikke mere anfægtes af det, som hører denne Verden til. – Paa Grund af disse Menneskers indsluttede Væsen, naar man spørger dem om deres Herkomst, er det ikke godt at vide, hvor og naar Sekten har udviklet sig; Nogle nævne Stavangeregnen, Andre Valders som det Sted, hvorfra dette Sværmeri har udbredt sig; men at de danne en egen Sekt med et fælles Udgangspunkt og et vist Sammenhold indbyrdes, det kan man skjønne deraf, at de alle ere saa overmaade lige i Væsen og Færd. Det er som en Smitte, der har grebet en Del Individer. Og det er ikke frit for, at Sværmerne føre Smitten med sig i videre Kredse paa sine idelige Prædiketoure fra den ene Ende af Landet til den anden. I Tønset Præstegjeld fortalte man mig om en Kone, som i lang Tid var betænkelig forandret efter at have hørt en af disse „Guds Børns“ Tale. Der er ogsaa en saa forunderlig Blanding af Usandhed og Usands i Talens Indhold og af Iver og fast Overbevisning hos Sværmerne selv, at det nok lader sig forstaa, at mange kunne forvildes derved. Den enfoldige Almuesmand tør hverken sige Ja eller Nei til det hele Væsen, og selv Øvrigheden bliver ofte bragt i Forlegenhed. En Mand fra Valders, som hørte til denne Sekt, blev for sin bespottelige Tale mod vort Kirkevæsen dømt til at hensættes paa Christiansands Tugthus, og først bagefter gjorde den Anskuelse sig gjældende, at han vel var sindssvag, hvorefter han fritoges for Straffen og overleveredes til Fattigkommissionen i hans Hjembygd. Manden var dog ikke mere sindssvag, end at han kunde passe sit Snit og liste sig bort fra den Tvang, hvori han her holdtes, og finde Veien langt op i Throdhjems Stift, hvor der atter anlagdes Proces mod ham for hans fortsatte Bespottelser. Til denne Sekt hørte ogsaa de 4 eller 5 Fruentimmer, som man kjender den fatale Historie om i Skogns Lensmandsarrest, en Historie, der endte med at forvolde en almindelig agtet Embedsmand saa
Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/267
Denne siden er ikke korrekturlest
253