Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/27

13

holde Skik og Orden overalt; for at udbrede Oplysning og Moralitet i alle Kredse, for at ophjælpe de svage og Forførte, redde de Vanartede, naar det selv nu altfor ofte er Tilfældet, at Mange trodse alle Bestræbelser, forlade det ordentlige, sædelige Samfund og ikke ville lade sig føre tilbage, skulde dette da ikke ogsaa have været Tilfældet i ældre Tider? Man finder ikke saa sjelden hist og her i Bygderne enkelte Familier, i hvilke Armod og Last og Sambygdingers Foragt mange Generationer igjennem er gaaet i Arv, Familier, som af en eller anden Aarsag langt oppe i Tiden enten have maatte ty til Fattigvæsenets Understøttelse eller – endnu mere foragteligt – maattet gribe til at ernære sig ved saadanne Haandteringer som at flaa selvdøde Kreature, rense Skorstene eller – thi det ansees ogsaa i mange af vore Landdistrikter som en uværdig Næringsvei – drive paa Fiskeri i Elvene; naar først Ulykken er kommen over saadanne Familier, har det været dem vanskeligt at hæve sig igjen; det er som en blivende Forbandelse over Slægten, der snarere har trykket den dybere og dybere ned. Men i disse Familier har Samfundet befundet sig i en Tilstand af Opløsning og allerede hine Haandteringers Beskaffenhed har nødt dem til for en Del at føre et omflakkende Liv, hvorfra der kun var et Skridt til Fanternes fuldstændigt hjemløse Omstreiferi. Flere Aarsager maatte ogsaa i ældre Tider bidrage til at fylde vore Landeveie med løse og ledige Personer, hvem end svagere Baand bandt til noget bestemt Hjem, nogen bestemt og nyttig Virksomhed. Da maatte Landet ofte sende mange af sine Sønner ud til langvarige og fjerne Krigstog, og adskillige af de tilbagevendende Soldater havde vel under det ustadige Liv vænnet sig af med den gamle Nøisomhed og Arbeidsomhed og i dets Sted lagt sig til det pralende, frække, listige Væsen, hvormed de siden som Bedragere og Betlere kunne gjøre sig Almuens Enfoldighed til Nytte. Den hyppige Krigstilstand imellem Sverige og Norge havde ogsaa, som man af adskillige derom udgivne kongelige Reskripter kan se, til Følge, at svenske Døgenigter og Forbrydere gjerne fik god Modtagelse her i Landet, naar de kom ind