med bevidst Overlæg og mod bedre Overbevisning paatog sig Prophetindens Rolle, og at hun først lidt efter lidt fik talt sig varm og sat sig i en Stemning, hvor Bevidstheden vistnok hvirvlede hen i Strømmen af hendes egne Ord. Og jeg bestyrkedes heri ved følgende lille Træk: jeg prøvede hende ved til Afsked at give hende en Toskilling til en Kop Kaffe; men den skjød hun fra sig som en syndig Ting: saa forvandlede jeg Pengen til en Sexskilling, og den stak hun til sig med den Yttring, at hun vilde give den til et Fattigmenneske paa Veien. – Mere oprigtigt var derimod et vel 14aarigt, vakkert Pigebarn, som, ligeledes svært belæsset med Klæder, fulgte den omtrent 50aarige Kvinde; naar jeg vilde henvende mig til hende, skjulte hun sit Ansigt i den Gamles Klæder og skreg, ramskreg faa voldsomt, at hun visselig maa have troet paa den Gamles Ord og i min Person seet den skinbarlige Satan. Men netop dette Træk forekommer mig vel værd at lægge Mærke til, at et samvittighedsløst eller halvgalt Menneske her i vore Bygder skal kunne faa Lov til at streife om med og udøve en saa forfærdelig Indflydelse over et uskyldigt Barn. Og disse to havde ikke gaaet ubemærket igjennem Landet. Paa min Reise sydover kunde jeg med Lethed forfølge deres Spor alt til Lands Præstegjeld og overalt korsede Bønderne sig over det sælsomme Optog, de havde seet, den forfærdelige Tale de havde hørt.
Som et Modstykke til disse „Guds Børn“ kan jeg hidsætte en Historie, som man fortalte mig paa en Bondegaard i Østerdalen. En fremmed Fant kom ind, og af den Maade, hvorpaa han stillede sig henved Døren, kunde man skjønne, han var en Betler; Husmoderen gav ham noget Mad, og han lavede sig til at gaa dermed, uden at der endnu var faldet et Ord fra nogen af Siderne; men Manden saa saa usædvanlig mørk og styg ud, og En spurgte ham: „Hvor kommer Du fra?“ Han svarede ikke. „Hvad hedder Du?“ Han gren. “Hvad tager Du dig til?“ Han brummede. „Hvor skal Du hen da?“ „Til Helvede!“ svarede han med en raa, hul Stemme og forsvandt.
Der gaar nok flere saadanne Røser i Landet. Jeg traf en paa Landeveien nordenfor Røros. Fælere Menneske har jeg
