Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/271

Denne siden er ikke korrekturlest
257

ikke seet end ham med det lurvede Haar, stærke røde Skjæg og umenneskelig store Mund. Han saa farlig ud ogsaa, stærkt bygget, som han var, og forsynet med en stor Knortekjep. Jeg talte til ham; men han gloede paa mig med et bistert Blik; jeg gav ham et Par Skilling, som han tog uden en Mine til Tak; jeg forærede ham et stort stykke Skraatobak, og han rev mig det med Graadighed af Haanden og puttede Halvdelen i Munden; nu blev han dog lidt menneskeligere og fortalte mig at han boede i en Hytte ved Fæmudsøen, i den mennesketomme Fjeldørken, og levede af Fiskeri; han talte saa vidt sammenhængende og fornuftigt, at jeg ved Synet af denne raa og vilde Medskabning ikke kunde trøste mig ved Tanken om, at han var gal. „Hvad Erinde har Du her?“ spurgte jeg. „Tigger!“ svarede han og gik – Den Troglodyt maa have skræmt mange Mennesker paa sin Vei.

Der er en meget broget Mangfoldighed af Fanter og Dagdrivere. Der gaar saaledes en hel Klasse af halvgale Mennesker, som dog have Vid nok til at anstille sig galere, end de virkelig ere, Tomsinger, Fjanter, der gaa som Julebukke til Morskab baade for Fanter og Almuesfolk. Det er umuligt at give noget almindeligt Billede af deres Manerer; thi deres Smag og Luner ere saa overmaade forskjellige. Jeg kjender nogle, som spjaake sig til med en Hanefjer i Hatten og Træsabel ved Siden, med Kokarde og Kraveflipper af Papir; disse fantastiske Personer besøge Storbønderne, hilse dem med fornemme Talemaader, slaa ind paa Politik og kunne stundom opnaa at bydes ind i Stuen og trakteres med Ribsvin og Kage: men pludselig komme Narrenykkerne over dem; de slaa et Hallingkast og stryge af Gaarde. Andre have en modsat Passion og splidse sig sammen en overmaade kompliceret Dragt af Filler og Laser, der i en Orden, som alene Opfinderen selv forstaaer, heftes til udenpaa, efter hvert som en Rift eller Aabning skal tildækkes. En saadan Særling sætter sig ligesaa gjerne ved Siden af Hundehuset som paa Kjøkkenbænken for at fortære det Affald, Nogen monne give ham. Istedetfor at holde saadanne Galninger i Forvaring hjemme,