og Christiansand til Throndhjem og derfra tilbage til Christania, og saa fra St. Hansdag til Jul enten gjentager den samme Tour eller ogsaa over Karlstad, Stockholm og Østersund atter arbeider sig op til Throndhjem og derfra enten nordover til Tromsø eller tilbage til Christiania igjen. Paa Kyststrækningen mellem Stavanger og Throndhjem kunne andre Folk ikke komme frem uden store Bekostninger, formedelst de mange Fjorde man har at passere; men Gesellerne bie meget taalmodigt – thi Tiden er dem ikke kostbar – paa Postbaadene og tiltrygle sig Overfart med dem. Det kan man ogsaa mærke, at om de for tidligt komme i Nærheden af en By, hvor de nylig nød Understøttelse af Laugskassen, 1 Ort eller 2, og hvor de først efter en vis Tids Forløb kunne vente samme Hjælp igjen, saa vide de meget godt at tilbringe en Maaned eller to paa de sidste 8– 10 Mile.
Og Almuen anser det ikke blot for sin Pligt at hjelpe disse Dovninger paa deres Reise; den enfoldige Almuesmand, som gjerne vil vide lidt Besked om, hvordan der ser ud i den store Verden, underholder sig gjerne ved at høre paa disse vidtbereiste Fremmedes Fortællinger. Haandværkerne beskrive da Hovedstædernes Slotte og Kirketaarne. Soldaterne skrøne om Napoleons Slag og Moskows Brand; Matroserne især ere rige paa Historier og forskrække Fjeldbønderne med Eventyr om Forlis i Ægypten og Marokko, om tyrkiske Sørøvere, om Havfruer og Søorme, om det store hollandske Skib, Dødseilere og andre Rædsler. Undertiden kunne de ret være pathetiske. En svensk Matros, jeg traf paa Landeveien i Guldalen, fortalte mig først med megen Djærvhed, hvorledes hans Fader var omkommet ved Forlis i Vestindien, hans Broder var død af Pesten i Alexandrien, og han selv havde lidt Forlis i den spanske Sø; saa udbredte han sig med endnu harmeligere Uforskammethed om, hvilket herligt Liv han skulde føre, om det maatte beskjæres ham at eie blot en liden straatakt Hytte, hvor han kunde hellige sine Dage til nyttigt Arbeide og læske sig ved Kildens klare Vand o. s. v. Da jeg tillod mig at yttre den Formening, at han nok helst vilde blive ved at rangle om
