lige ud for Lensmandens Vinduer og – kastede Maden i Vandet. – Man giver dem ikke gjerne Penge af Frygt for, at de skulle kjøbe Brændevin for dem, og dog kunde en gammel Skræddersvend, som jeg traf et Par Mile fra Throndhjem (han gik og nynnede saa vel tilfreds og smaasnakkede med en liden Hund, som var hans Ledsager igjennem Livet), fortælle mig, at han paa Veien fra Christiania til Throndhjem havde opsparet 2 Daler, skjønt han dog, som han selv tilstod, ikke havde havt Naal og Traad i Haand den hele Tid.
Det er et almindeligt Ord imellem Almuen langs vore Hovedlandeveie, at Antallet af betlende Geseller har tiltaget betydeligt i de seneste Aar. Dette er ogsaa troligt. Man erindre, at de fleste af dem ere Svensker, og i Sverige blev der for at udarbeide Forslag til en Fattiglov i Aaret 1837 nedsat en kongelig Kommission, efter hvis vidtløftige Forarbeider[1] der ogsaa med Hensyn til det her omhandlede Slags Landstrygere, de betlende Haandværkssvende, d. 16de Jan. 1844 udkom en „Förordnung til inskränkande och ordnande af Gesällvandringen." Ligesom for andre Betlere og Landstrygere eller overhoved for de i Sverige saakaldte Forsvarsløse, saaledes er det ogsaa for Gesellerne der blevet vanskeligere at drive det gamle Uvæsen, og de finde derfor altfor meget sin Regning ved at gaa ind over Grændsen til Norge. – Det er vel ogsaa disse Menneskers tiltagende Overhæng, som i de sidste Aar har bragt flere Korporationer af Haandværkssvende i Christiania til at ophæve de Hjælpekasser, hvoraf der før ydedes reisende Svende Understøttelse, og en Bogtrykker i Christiania har vist mig en Fortegnelse, han har ført alene over Bogtrykkersvende, som have betlet om Almisse hos ham, og som saa ham ud til at have ombyttet Typographien med Tiggeriets Profession; fra 1836 til 1849 har han havt 74 saadanne Besøg af næsten ligesaa mange forskjellige Personer.
I ældre Tider, da Fattigforsørgelsen endnu mest var den private Goddædigheds Sag, var det meget almindeligt, at Al-
- ↑ Underdånigt Betänkande angående Fattigvården i Riket, Stockh. 1839.
