Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/278

Denne siden er ikke korrekturlest
264

muesfolk, hvem et eller andet økonomisk Uheld var overgaaet, af Præsten og andre vederheftige Folk fik en skriftlig Anbefaling, hvorved de da reiste om og henvendte sig til Godtfolks Barmhjertighed. Naar en fattig Familieforsørger simpelthen bad sine Naboer om Hjælp, maatte han vel som oftest lade sig nøie med et Skeblad Mel eller en halv Fladbrødlev; men kom en Mand reisende med Hest og Kjærre og mange Sække og vel forsynet med skriftlige Dokumenter, som han kunde forelægge til Paategning, saa kunde han være saa temmelig vis paa, at Forfængeligheden bragte hver Gaardmand til at tegne sig for en Sætting Korn i det Mindste. Disse Dokumenter bleve med mange rene Blade indbundne til en tyk Bog med Skindbind, og jo mere fuldskreven Bogen var, des gyldigere Bevis for Trangen syntes den at være, og saa fordelagtig kunde Trafikken blive, at den samme Bog, selv om den var flere Aar gammel, som en fordelagtig Handelsvare kunne sælges til en anden Dagdriver, der agtede at slaa ind paa denne Næringsvei. Nu, dette Uvæsen har vel vor nye Fattiglov søgt at sætte en Pind for; men der er vel ingen Lov, som har mindre Haab om at blive respekteret end denne, og endnu kan man se, at Folk, som have været – jeg kan gjerne sige – saa heldige at miste en Ko og faa den Sag skriftlig bevidnet, gaa omkring og tigge sig Almisser sammen i slig Mængde, at de ikke alene faa Skaden fuldt op erstattet, men ogsaa faa Lyst til at fortsætte et sligt Dagdriverliv og Fantevæsen.

Jeg har før gjort opmærksom paa, hvorledes visse i sig selv baade nyttige og ærlige Haandteringer formedelst det idelige Reiseliv, deres Udøvelse kræver, medføre megen Fristelse og altfor ofte have bibragt sine Dyrkere en Omflakkerlyst, der endte med at tilintetgjøre al Sædelighed og Orden hos dem. En lignende Ulykke hænger ogsaa over de omreisende Handelskarles Liv. Det turde i flere Henseender være interessant ret nøie at kjende f. Ex. vore handlende Nummedølers eller Vardølers Bedrift. Nummedølernes Driftighed er kjendt endogsaa paa svenske Markedspladse, og i Vardal hørte jeg Fortællinger