Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/280

Denne siden er ikke korrekturlest
263

Flygtende og forfulgte hans Spor alt til Karlstad, hvor han fik ham fakket; nu pøniterede Synderen i Throndhjems Tugthus, hvor jeg besøgte ham og hørte paa hans Fortællinger. Siden indlod jeg mig paa Christiania Marked i Handel om en Pennekniv med nogle Handelsmænd fra Dalarne, overraskedes ved det fremmede, uforstaaelige Maal, de førte imellem sig, og vandt ogsaa deres Fortrolighed. Hovedsagelig efter disse Kilder kan jeg nu give nogen Forklaring om hin Sag. Der er, hvad ogsaa den norske Almue ved at tale om, tre Slags omreisende svenske Handelskarle, som jevnlig gjæste Norge, Vestgøthere (Vævskytter, som den norske Almue gjerne har forvansket deres Navn, fordi de ofte handle med vævede Sager), Smaalændinger og Dalkarle. Vestgøtherne skulle høre hjemme i en Skovbygd, hvis Beboere fra gammel Tid af maatte erhverve sig, hvad Ageren nægtede dem, ved af Skovens Træer at forfærdige alskens Kjørler, som de gik om i Nabobygderne og solgte; senerehen skulle de formedelst sin Armod og Flid have faaet Privilegium paa at reise om og handle med Tøier, som de kunde hente i Byerne Borås og Ulrichshamn, og mest derved have de nu i Menneskealdre drevet en livlig Trafik, som især Finnerne paa Soløer-Finskov vide at fortælle om, saasom de, vel mere for at undgaa Toldopsynet ved Hovedveiene end for Bekvemmelighedens Skyld, gjerne lagde sin Vei til Norge der over Skoven. Disse Handelskarle, som dog i Almindelighed af vor Almue omtales som velhavende og anseede Folk, der oftere ledsages af en eller flere Haandlangere og føre med sig flere Varelæs, maa vist engang have øvet sig vel meget i Smugler og Handelskneb; thi en af deres Opfindelser er et hemmeligt Sprog, som de selv kalde monsing. Det er sammensat af for største Delen rent opdigtede Ord og er yderlig fattigt; men det er nok troligt, at de dermed have været istand til at drive allehaande Juks under Handelen, uden at andre Folk have kunnet forstaa det. Af en svensk Smæddvise om dem, knallare-balk, skjønnes ogsaa, at den svenske Almue, som spotvis kalder dem knallare, ikke har havt den bedste Mening om deres Ærlig-